KANUKOKA vil have de unge til stemmeurnerne

Med få dage til kommunalvalget lyder der en kraftig opfordring til de unge om at stemme fra KANUKOKAs formand Simon Simonsen.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
03. april 2017 06:50

Kommuneforeningen er bekymret for at et flertal af de unge vælger sofaen frem for stemmeboksen tirsdag.

Derfor opfordrer KANUKOKA-formanden især de unge til at gå til stemmeurnerne den 4. april.

- Kære unge mennesker, brug jeres stemmeret hvis I ønsker at være med i udviklingen af vort land, lad være med at tænke på jer selv, tænk også på jeres efterkommere, lyder det fra Simon Simonsen i en pressemeddelelse.

I aften slutter valgkampen med afsluttende partilederrunde - det sker i KNR-TV og Radio kl. 19.30 på grønlandsk og 20.50 på dansk.