Kangia Race mestre forsvarede titlen

Tre dages løbet Kangia Race blev afviklet i weekenden, hvor 66 løbere kom til start. Se hele resultatet.
Skrevet af Noah Mølgaard
14. juni 2011 09:45

Team Twenty, der består af Rigmor Villadsen og Else Hansen genvandt titlen hos kvinderne Kangia Race, der blev afviklet i oplandet ved Ilulissat. Herrernes vindere blev Team Pilu Sport Frederik Petersen og Pilutaq Berthelsen, mens Team Amaroq bestående af John Davidsen og Marit Holm vandt hos blandede hold.

Det var faktisk Akitsinnguaq Jensen og Laali Berthelsen fra Team Pilu Sport Women, der førte efter første etape. Der blev løbet fra fodboldbane i Ilulissat til fangsthytten i Aallaaniarfik i isfjorden. Rigmor Villadsen og Else Hansen var blot 25 sekunder langsommere. Men de fik den afgørende føring på anden etape, hvor der blev løbet fra Aallaaniarfik til Bredefjorden Kangerluarsuk. Der løb Rigmor Villadsen og Else Hansen 35 minutter hurtigere end Akitsinnguaq Jensen og Laali Berthelsen. Og selvom Team Pilu Sport Women løb 5 minutter hurtigere på den sidste etape fra Kangerluarsuk til Ilulissat, kunne de ikke ændre på slutresultatet.

Team Twenty gennemførte løbet i en sammenlagt tid på 8 timer og 28 minutter, mens Team Pilu Sport Women havde brugt 8 timer og 59 minutter. Team Sumut bestående af Thora Siegstad og Rie Jensen var tredje hurtigst i tiden 9 timer og 20 minutter.

Herrernes vindere Frederik Petersen og Pilutaq Berthelsen fra Team Pilu Sport kom klart foran allerede fra den først etape og udbyggede føringen i de to sidste etaper. De gennemførte løbet i tiden 5 timer og 17 minutter.Team Utoqqatsissut bestående af Minik Svendsen og Malik Svendsen blev nummer to tiden 5 timer og 40 minutter. Pilemand bestående af Frederik Mathiassen og Ulrik Davidsen blev nummer tre i tiden 5 timer og 48 minutter.

Vinderne af mix-hold blev Team Amaroq bestående af John Davidsen og Marit Holm, der kom klar foran fra starten og gennemførte løbet i tiden 6 timer og 13 minutter. Team Reimer-Iversen bestående af Karl Otto Iversen og Maja Reimer blev nummer to i tiden 9 timer og 26 minutter. NN Team bestående af Niels Davidsen og Lena Ravn Davidsen blev nummer tre i tiden 9 timer og 30 minutter.

Qanorooq viser et indslag fra Kangia Race i aften og du kan downloade hele resultatet ved at klikke på linket for neden.