Kandidatforbund endnu ikke stiftet som parti

21. september 2005 15:58

Selvom Kandidatforbundet siden generalforsamlingen i september 2004 har haft en beslutning om at stifte et egentligt politisk parti inden det kommende landstingsvalg – så er det endnu ikke sket. Men nu sker det snart, lover formanden Anthon Frederiksen.

Han har dog endnu ingen dato for den stiftende generalforsamling:

Kandidatforbundet har eksisteret siden 1993, men som en samling af selvstændige kandidater uden partiprogram. Det har bevirket, at man ved hvert valg har skullet samlet underskrifter for hver enkelt kandidat. Det arbejde slipper man for som parti, og en generalforsamling i september sidste år vedtog at tage skridtet.

Ifølge loven skal et parti stiftes senest 5 uger før valg. Kandidatforbundet skal samle i alt godt 900 underskrifter for at blive et parti.