Under besøget i Nuuk holdt blandt andet Niviaq Korneliussen foredrag for Københavns Socialudvalg.

Københavnsk borgmester: Vi er ikke gode nok, så vi her for at lære

For mange unge grønlændere ender på gaden og i stofmisbrug i Danmark.

Nogle af de allermest udsatte grønlændere vælger hvert år at forlade Grønland for at starte en ny tilværelse i Danmark.

Problemerne følger dog ofte med ombord på flyet, og drømmen om et bedre liv i Danmark ender ofte i rendestenen.

Derfor var socialborgmester, Karina Vestergaard Madsen (Enhedslisten), og medlemmerne af Socialudvalget i Københavns Kommune tidligere på måneden i Nuuk. Her skulle de blive klogere på, hvordan de bedst hjælper udsatte grønlændere i byen.

Grønlandske hjemløse i Danmark

I en opgørelse foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fremgår det, at hver fjerde hjemløse i Aalborg er grønlænder.

I Odense udgør de 15 procent, og i København er mere end én ud af ti hjemløse grønlænder.

Kilde: VIVE.

- Vi er ikke gode nok til at hjælpe de udsatte grønlændere, som kommer til København. Vi kan se, at de på meget kort tid laver en deroute, der gør, at de får et misbrug af hårde stoffer og ender på gaden. Derfor vil vi gerne op og finde ud af, hvilken kultur og historie de kommer fra, siger socialborgmester Karina Vestergaard Madsen.

Under besøget mødtes delegationen derfor med en række personer, som gav deres forståelse af grønlænderne og det samfund, som de er formet af.

Unge grønlændere overrepræsenteret blandt udsatte

Når man ser på gruppen af hjemløse og folk, som har brug for hjælp af det offentlige, er grønlænderne overrepræsenteret i Københavns Kommune.

Selvom Karina Vestergaard Madsen nødigt vil generalisere, så hører hun fra fagfolk, at flere af de allermest udsatte søger mod København, når de har opgivet tilværelsen hjemme i Grønland.

Det er folk, som ikke længere har tilknytning til familien, der er røget ud af uddannelsessystemet, arbejdsmarked og fællesskabet.

LÆS OGSÅ Mange med grønlandsk baggrund er hjemløse i Danmark

Blandt dem findes også mange unge grønlændere, som har svært ved at leve op til de store krav, samfundet stiller i forhold til uddannelse og job:

- Jeg hørte under mit ophold, at det er en stor udfordring, når man er ung og bor i en af de mindre byer eller bygder og skal flytte mange gange, hvis man skal tage en uddannelse. Samtidig skal man skabe nye fællesskaber og være langt væk fra familien, siger Karina Vestergaard Madsen.

Ifølge socialborgmesteren er det netop den slags viden, som skal med hjem til København, så man har en bedre forståelse for de mennesker, man står overfor.

Socialborgmester Karina Vestergaard Madsen, Københavns Kommune, sammen med borgmester Avaaraq Olsen, Kommuneqarfik Sermersooq.

Øget kendskab til Grønland skal sikre bedre hjælp

I det hele taget har besøget i Nuuk givet en masse indtryk, som kan bruges til at indrette hjælpen til grønlændere mere hensigtsmæssigt.

En måde at gøre det på, er at sikre et øget kendskab til Grønland blandt kommunens medarbejdere:

- Vi bliver nødt til at få ansat nogle fagfolk, som kan grønlandsk, og som har en meget stor forståelse for den grønlandske historie og kultur, siger Karina Vestergaard Madsen.

Ifølge hende er det nødvendigt, fordi danskerne generelt har haft for meget fokus på at dyrke deres egne fordomme og myter om grønlændere:

- Vi har været en kolonimagt. Vi har ødelagt en kultur, et land, et folk. Vi har så dårlig samvittighed, at jeg tror, at der er en kollektiv ”holden hænderne op for øjnene”, der gør, at vi ikke rigtig tør lære, hvad Grønland er for et land, hvad er det for en kultur, og hvad er det for nogen mennesker, siger Karina Vestergaard Madsen.

Tal fra Grønlands Statistik viser, at der omkring 17.000 grønlændere i Danmark. Cirka 6.000 af dem bor i København.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl