Anne Sofie Hardenberg er en af de 27 juridisk faderløse, der kræver erstatning fra den danske stat.Foto: Privat

Juridisk faderløs om stilhed fra den danske stat: Føler mig mindre værd som grønlænder

Hvis Naalakkersuisut vil støtte de juridisk faderløse i erstatningssagen, må de række ud til den danske stat, mener Anne Sofie Hardenberg, der er en af parterne bag erstatningskravet.

Det er godt tre uger siden, at 27 juridisk faderløse sendte krav om erstatning på 125.000 kr. hver fra den danske regering. Men regeringen har endnu ikke forholdt sig til erstatningskravet.

LÆS OGSÅ Juridisk faderløse sender krav om erstatning til den danske stat

I en skrifltig kommentar til KNR oplyser den danske socialminister Astrid Krag, at hun nu har bedt sine medarbejdere 'kigge på sagen hurtigst muligt'.

Sagen om juridisk faderløse

- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.

- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.

- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.

- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.

- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.

- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.

- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.

- 27 juridisk faderløse kræver nu en erstatning på 125.000 kr. fra den danske regeringen. Gruppen er repræsenteret af advokat Mads Pramming.

Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl 

Og det er skuffende, mener Anne Sofie Hardenberg, som er en af de 27 juridisk faderløse, der har sendt erstatningskrav.

- Man føler igen, at man er mindre værd som grønlænder i forhold til danskerne. Det er det, vi altid oplever. Jeg synes, det er på tide, at ministeren svarer. Vi har ventet i mange år på at blive accepteret og ligeværdige. Og når det endelig er, så vil den danske stat ikke svare, siger Anne Sofie Hardenberg over en telefonlinje fra Sisimiut, hvor hun er bosat.

At være juridisk faderløse betyder, at man er vokset op uden retten til en far. Indtil børneloven trådte i kraft i 1963 i Vestgrønland, og i 1974 i resten af Grønland, havde børn født uden for ægteskab ikke ret til at vide, hvem deres far var, arve efter ham eller tage hans efternavn.

Naalakkersuisut skal trække i tråde

Fra grønlandsk side bakker Naalakkersuisut op om de juridisk faderløses erstatningskrav, fortæller naalakkersuisoq for børn, unge og familier Mimi Karlsen til KNR

Naalakkersuisut har dog endnu ikke lagt pres på den danske regering i de juridisk faderløses sag. 

Selvom Anne Sofie Hardenberg sætter pris på Naalakkersuisuts tilkendegivelse om støtte, ønsker hun, at der kommer handling bag intentionen.

- Det er fint, at de bakker op om vores krav. Men jeg synes, at de skal røre lidt ved den danske stat. Det bedste de kan gøre for at hjælpe os er at tage kontakt til den danske stat og spørge, hvorfor de ikke svarer, siger hun.

Har altid været kampklar

Anne Sofie Hardenberg var med til at sætte røre i vandene, da hun udkom med bogen "Kampen for en far" i 2009. Heri fortæller hun om, hvordan det var at vokse op som barn af en dansk far og grønlandsk mor uden retten til en far.

- Det har haft den betydning, at vi altid er kampklar, for man blev mobbet af både børn og voksne. De sagde ting som, at jeg ikke skulle tro, at jeg var noget. Og det har været ubehageligt. Specielt fra de voksne, fortæller Anne Sofie Hardenberg, der er født i 1948 og opvokset op hos sin mor og mormor i Qaqortoq. 

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut bakker op om juridisk faderløses erstatningskrav - men vil ikke presse Danmark

Også i en rapport fra 2017, der afdækker de menneskelige konsekvenser af at være juridisk faderløs, er der historier om at blive mobbet gennem barndommen.

Anne Sofie Hardenberg fremhæver, at en erstatning fra den danske stat ikke kan erstatte den smerte, hun har været igennem. Men det er fortsat en vigtig sag for hende.

- Erstatningen vil være en kompensation for alt den smerte, man har været igennem i sin barndom og voksenliv. Og så er det da dejligt, at der kommer lidt penge på kontoen, siger Anne Sofie Hardenberg.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl