- Joe Biden skal virkelig satse på at vinde, hvis han skal holde sig inde i kampen, siger chefredaktør på kongressen.com Anders Agner Pedersen.Foto: Scott Eisen/AFP/Ritzau Scanpix

Joe Biden har ryggen mod muren i New Hampshire

Den tidligere vicepræsident, Joe Biden, skal forsøge at redde skindet ved demokraternes primærvalg tirsdag.

I dag foregår det andet af en lang række primærvalg i USA.

Det foregår i New Hampshire, hvor Demokraterne skal finde deres kandidat til at udfordre den siddende præsident, Donald Trump, i november.

Primærvalget i New Hampshire har historisk set haft stor betydning for, hvem der ender som det endelige bud på en demokratisk præsidentkandidat.

En af dem, der står til et dårligt resultat ifølge meningsmålingerne, er den tidligere vicepræsident Joe Biden, som havde et skuffende valg i Iowa.

- Joe Biden skal virkelig satse på at vinde, hvis han skal holde sig inde i kampen, siger chefredaktør på kongressen.com Anders Agner Pedersen.

LÆS OGSÅ Pete Buttigieg vinder ultrasnæver sejr over Sanders i Iowa

Favoritten i New Hampshire er 78-årige Bernie Sanders, som i øjeblikket fører meningsmålingerne i den lille stat.

Men 38-årige Pete Buttigieg, der er tidligere borgmester i South Bend i Indiana og krigsveteran, har siden sin overraskende sejr i Iowa halet ind på Sanders.

- Mange i det demokratiske parti er nervøse for, om Bernie Sanders bliver deres kandidat, fordi han ligger for langt til venstre. Hvis Sanders vinder i New Hampshire, så bliver han måske svær at stoppe, siger Niels Bjerre-Poulsen der er professor på center for amerikanske studier ved Syddansk Universitet.

Resultatet fra New Hampshire ventes først klart en gang i nat.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt