Jens B: Uden helikoptere intet beredskab
Samtidig er en arbejdsgruppe, der skal finde en afklaring på problemet, stærkt forsinket. Det skriver medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Jens B. Frederiksen i et §37 svar til Kattusseqatigiit Partiiats Knud Fleischer.
Knud Fleischer har spurgt ind til aftalen mellem Selvstyret og den danske stat vedrørende eftersøgning og redning i Grønland, det såkaldte SAR-beredskab, som fortsat er et dansk ansvarsområde.
Jens B. Frederiksen skriver blandt andet, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere konsekvenserne af udfasningen af S-61-helikopterne.
- Som følge af Air Greenlands udfasning af S-61-helikopterne vil det givetvis være svært at opretholde det beredskab vi har i dag. På den baggrund har Grønland anmodet Danmark om at indgå i en fælles arbejdsgruppe, hvis formål er at analysere konsekvenserne af udfasningen, skriver Jens B. Frederiksen.
Arbejdsgruppen skulle have afsluttet sit arbejde i oktober måned sidste år, men på grund af Folketingsvalget, og uforudsete komplikationer med at indhente omkostningsdata, som det hedder i Jens B. Frederiksens svar, er arbejdet udsat. Med andre ord stærkt forsinket.
Knud Fleischer har også stillet spørgsmål om hvilke økonomiske følger aftalen har.
Trafikstrukturen i Grønland blev i løbet af 90'erne ændret, da der blev etableret en række landingsbaner til fastvingede fly, og for at sikre et fortsat helikopterberedskab, blev der i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne indgået en aftale i 2001 mellem Grønland og Danmark.
Hvad økonomien angår, svarer Jens B. Frederiksen blandt andet:
- Aftalen indebærer, at Danmark betaler 75 procent af den aftalte sum på 9,3 millioner kroner i 2001-priser. Det udgjorde dengang omkring 7 millioner kroner - et beløb der i dag er vokset til godt 8 millioner kroner, skriver Jens B. Frederiksen, og fortsætter:
- Den aftale, Selvstyret har indgået med Air Greenland for 2011 til 2012 implicerer en betaling på knap 14,5 millioner kroner, skriver Jens B. Frederiksen.
Selvstyret betaler med andre ord langt mere end de 25 procent som aftalen lægger op til.
