Asii Kleist Berthelsen er stolt over at være blevet valgt til U16-landsholdet som den første kvindelige grønlænder nogensinde. Foto: Privat

Første grønlænder udtaget til U16-landsholdet for kvinder: "Jeg er meget stolt"

Som den første grønlænder nogensinde er 15-årige Asii Kleist Berthelsen blevet udtaget til en dansk landsholdssamling i kvindefodbold.

Det skriver TV2 SPORT.

Om to uger skal Asii Kleist Berthelsen møde ind til samling på det danske U16-landshold.

Og dét er en titel, hun er meget stolt over.

- Jeg er meget glad og er stolt over, at jeg er valgt til kvindelandsholdet ud af de mange kvindelige fodboldspillere her i Danmark, fortæller en glad Asii Kleist Berthelsen til KNR.

LÆS OGSÅ Opråb fra topspillere: Sådan bliver kvindefodbold stort igen

- Lige nu er det meget afgørende, hvordan træningerne og kampene er i min klub, Fortuna Hjørring, for det er træneren i klubben, der bestemmer, om jeg stadig skal være med i U16, siger Asii Kleist Berthelsen.

"Hun kan jo sparke en hjørnesofa over Rundetårn" 

Og der er stor ros til den unge spiller fra U16-landstræneren.

- Hendes niveau er så højt, at hun fortjente chancen. For det første er hun fysisk stærk. Og så sparker hun rigtig, rigtig hårdt. Hun kan jo sparke en hjørnesofa over Rundetårn. Og så er hun meget ærgerrig efter at score mål, siger U16-landstræner Frank Johnsen om den grønlandske goal-getter til TV2 SPORT. 

I den kommende sæson fortsætter Asii Kleist Berthelsen på akademiet i Fortuna Hjørring, mens hun går i 9. klasse.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt