Aleqa HammondFoto: KNR

Japansk besøg giver Naalakkersuisut håb

Naalakkersuisut finder det bemærkelsesværdigt, at Japan, der ikke har vist interesse for Grønland indtil nu, har sendt en repræsentant i form af en minister, mens andre lande nøjes med at sende ambassadører.

Formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, ser ministerbesøget fra Japan som et tegn på, at japanerne vil tage samarbejdet til et helt nyt niveau.

- Det betyder, at japanernes prioritering af Grønland er meget høj.

- Det betyder også, at beslutningen er truffet fra den japanske regering om, at nu vil man samarbejde med Grønland på et helt andet niveau end man har gjort tidligere. Det byder vi hjerteligt velkommen, siger formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond til KNR.

Ny mulig indtægtskilde  
Vores samarbejde med solens rige er langt fra nyt, og grønlandske rejer har siden 80'erne bygget bro mellem Grønland og Japan. Men nu viser Japan begyndende interesse for råstoffer og mineindustri i Grønland.  

Japan har ikke umiddelbart behov for, at investere i de grønlandske råstoffer, alligevel sender de en minister herop, og det mener Aleqa Hammond er særligt betydningsfuldt.

Infrastruktur også på programmet
Hun er ikke i tvivl om, at beslutningen er truffet i den japanske regering. Grønland har en vigtig rolle at spille.

- Det betyder, at Grønland og Japan fremover skal til at pleje og forme vores fælles platforme i samarbejde via forskning, uddannelse, kultur, samhandel, men også ikke mindst, via den fremtidige infrastrukturinvestering, som japanerne muligvis kunne have interesse i, siger Aleqa Hammond.

Hun slår dog fast, at det fremtidige samarbejde mellem Grønland og Japan handler om mere end fiskeri- og råstofområdet. Det handler også om, at udnytte nye samarbejdsmuligheder der opstår.

Aleqa Hammond ser ikke mindst muligheder i, at Nordvestpassagen er isfri det meste af tiden fremover på grund af klimaforandringerne. Det vil betyde, at verdens handelsruter vil ændre sig til fordel for Grønland, og det er der Aleqa Hammond mener, at nye indtjeningsmuligheder findes, hvis man laver de rigtige aftaler.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt