Denne gang forsøger regeringen i stedet at fokusere på regionale tiltag samt et natligt udgangsforbud, der gælder hele landet.Foto: ::ErWin/flickr

Italien runder 50.000 coronadødsfald

Knap en tredjedel af de over 50.000 coronadødsfald i Italien er registreret siden september.

Som det sjette land i verden har Italien mandag rundet 50.000 dødsfald blandt coronasmittede.

Det viser en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University.

Mandag kunne de italienske sundhedsmyndigheder melde om yderligere 630 coronadødsfald i løbet af det seneste døgn.

Det bringer det samlede antal dødsfald op på 50.453, siden virusset nåede til Italien i februar.

Mange af dødsfaldene skete tidligere på året, men knap en tredjedel af dem er registreret siden september.

Antallet af nye smittetilfælde i Italien er dog faldet lidt i forhold til sidste uge, oplyser det italienske sundhedsministerium. Nu ligger det på omkring 23.000 nye tilfælde om dagen.

For en uge siden var tallet næsten 27.400 nye daglige tilfælde.

Italiens regering har forsøgt at undgå endnu en nedlukning som den meget omfattende en af slagsen, der blev indført i marts, og som var et hårdt slag mod landets økonomi.

LÆS OGSÅ Italienere risikerer fem års fængsel for brud på karantæne

Denne gang forsøger regeringen i stedet at fokusere på regionale tiltag samt et natligt udgangsforbud, der gælder hele landet.

Myndighederne siger, at tiltagene - der også omfatter lukning af barer og restauranter i de værst ramte områder - har en effekt. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Italien er det andet land i Europa, der runder 50.000 dødsfald blandt personer med coronasmitte.

I forvejen har Storbritannien passeret denne milepæl. Her er der nu registreret 55.121 coronadødsfald.

USA er det hårdest ramte land i verden målt i absolutte tal. Her er næsten 257.000 mennesker døde med coronasmitte.

Næstflest døde har Brasilien med over 169.000 dødsofre. Dernæst kommer Indien med knap 134.000 og Mexico med over 101.000 coronadødsfald.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt