VIDEO Italien i landesorg: Dødstallet stiger efter jordskælvet

247 dødsofre. Sådan lød det foreløbige tal fra Italiens myndigheder et døgn efter det kraftige jordskælv, der skabte store ødelæggelser i det centrale Italien.
Videofil
Skrevet af Ritzau
25. august 2016 06:17
Versionist Simon Uldum -

Det tal frygtes dog at stige yderligere, i takt med at de kollapsede bygninger bliver søgt igennem af de italienske redningshold i de ramte byer.

Det er også uklart, hvor mange besøgende turister der befandt sig i de ramte områder.

Mange tusinde mennesker er blevet hjemløse efter skælvet, og folk er blevet evakueret i flere landsbyer i regionen.

/ritzau/