AWG2016 Ishockeyspillerne er landet i Nuuk

AWG arrangørerne krydsede i går fingre for at hockeyspillerne ville nå frem til Nuuk, så de kunne deltage i AWG´s afslutningsceremoni i aften.
Foto © : AWG2016/Ron Wassink
Skrevet af Karsten Sommer
11. marts 2016 06:30

Og her til morgen kunne de så ånde lettet op.

I nattens løb landede nemlig hele 5 fly i Nuuk, fyldt af hockeyspillere, der har spillet deres turnering i Iqaluit, og som nu får mulighed for at møde de andre AWG-deltagere og feste med dem ved aftenens afslutningsceremoni.

Snestormen sidste weekend satte som bekendt en stopper for at hockeyspillerne kunne deltage i åbningsceremonien søndag.