Isbjørne i Baffin Bugt får færre unger

Isbjørnene i Baffin Bugten er presset af svindende havis.
Foto © : Nukaaraq Knudsen/KNR
07. marts 2020 12:06

Rettelse: Artiklens rubrik og underrubrik er ændret. 

Den nye undersøgelse publiceret i tidsskriftet Ecological Applications, viser at isbjørnene opholder sig mindre på isen hver år og i stedet mere på land. Således bruger de nu omkring 90 dage om året på land, før var det kun 60 dage.

Ifølge CBC News betyder det længere ophold på land, at de har mindre tid til at jage sæler, og resultatet er, at de bliver de både tyndere og har formindskede reproduktions evner.

Kristin Laidre, marine biolog, som deltog i undersøgelsen, udtaler til CBC News at det betyder at isbjørnene føder mindre kuld, fordi de opholder sig kortere tid på isen.

Indtil videre kan man dog ikke se en egentlig nedgang i isbjørnebestanden, siger hun.

Bestanden har det indtil videre godt, noget der ikke overrasker fangerne på Baffin øen, som altid har sagt at bestanden er stabil.

Bestande i denne del af Arktis er på omkring 2800 isbjørne i et område der dækker Baffin øen, Bylot Sund og dele af Vest- og Nordvest Grønland.