Iqaluits største supermarked brænder

Iqaluits største supermarked - Northmart - er ramt af en stor brand her til formiddag.
Foto © : Sebastian Kasten/Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
08. november 2018 16:12
Versionist Bikki P. Kleist

Branden opstod tidligt i morges og bredte sig med eksplosiv fart i hele supermarkedet, fortæller Nunatsiaq News.

Northmartbutikken er Iqaluits største butik, der sælger alt fra dagligvarer, elektronik, tøj og medicin.

- Det er forfærdeligt, hvor skal vi nu købe vores mad, siger en lokal kvinde til Nunatsiaq News.

Men Iqaluits borgmester Madeleine Redfern har her til formiddag haft møder med byens butiksejere, og hun forsikrer at der er madvarer nok i byen, til at opfylde de mest basale behov.

- Der er ingen grund til panik. Hvis hylderne med varer bliver tømt, vil de snarest blive fyldt igen, siger borgmesteren.

Byens indbyggere opfordres desuden til at spare på vandet, da brandvæsenets slukningsarbejde kræver mange vandresourcer.

Her til formiddag skulle branden være kommet under kontrol.

Der foreligger ingen oplysninger om brandårsagen, men Iqaluit var ramt af andre mindre brande i går aftes og i nat.