Foto: Alf Sollund/Flickr Creative Commons

Nunavik: Inuit siger stop for trofæjagt på rensdyr

Nunaviks Inuit siger nu et klart og tydeligt stop til trofæjagt.

Rensdyrbestanden i Nunavik er faldet katastrofalt. Bestanden kaldet The Leaf River Herd er faldet med 50 procent .

Den omfattede 430.000 dyr i 2011, og nu ved sidste optælling er der kun 200.000 rensdyr. Altså mindre end halvdelen.

Adamie Alaku, vicepræsident for Makivik Corporation og medlem af Nunaviks jagt- og fiskeriudvalg, udtaler til pressen:

- Rensdyr er noget af det vigtigste i vor traditionelle føde. Rensdyr kan ikke udskiftes med mad importeret sydfra, som har en mindre og dårligere næringsværdi og som sælges til overpriser.

- For os er det ikke underholdning og morskab at konkurrere om hvem der skyder et dyr med det største gevir, som det er for trofæjægere. For nunavimmiut betyder det fødevaresikkerhed og ret til at jage, som er en del af vores rettigheder her i Nunavik, siger Adamie Alaku.

Sammen med jagt- og fiskeriudvalget har Makivik prøvet at få trofæjagt standset i over seks år, da det var klart at bestanden var i vanskeligheder. Dyrene var i dårlig fysisk stand og der blev færre og færre.

Så nu har Makivik sammen med jagt- og fiskeriudvalget udsendt et højt nødråb: Stop trofæjagten!

Nu er det så op til Quebecs ministerium for natur, om de vil stoppe jagten.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt