Foto: KNR/Jonas Løvschall-Wedel

Trudeau undskylder: Inuit med tuberkulose blev tvangsfjernet

Premierminister Trudeaus regering står midt i en politisk krise, men i dag vil han alligevel komme med en undskyldning til de Inuit, der i 50´erne blev sendt sydpå med tuberkulose. Mange af dem kom aldrig hjem igen.

Mange Inuit kom aldrig tilbage.

Det var en epidemi, der næsten helt udryddede den canadiske Inuit befolkning. I årene fra 1940 til ca. 1960 blev over halvdelen af alle Inuit i den østlige del af Arktis taget fra deres hjembygder og sendt til sanatorier sydpå i Montreal, Ottawa og Quebec.

De fleste blev tvangsfjernet, uden at deres familier fik besked, eller fik at vide hvortil de blev sendt. 

Hospitalsskibet CD Howe sejlede i 1950’erne til de mindste bygder, tog røntgenbilleder og sejlede så de Inuit, som var syge, afsted med skibet.

Mange døde på hospitalerne

Børn og forældre blev adskilt, og fordi Inuit på det tidspunkt ikke havde efternavne, men kun var identificeret med et nummer, var det ofte umuligt at finde deres familier og forene dem efter behandling.

Mange Inuit patienter døde på hospitalerne sydpå, og mange grave er endnu ikke fundet.

Premierminister Trudeau vil nu komme med en undskyldning til de Inuit og deres familier, der blev behandlet på denne måde.

Han vil desuden annoncere, at regeringen vil oprette en database med patienternes historie og deres medicinske journaler, så familierne kan få en mulighed for at finde de medlemmer, som de ikke ved hvor blev af - og forhåbentligt også finde deres gravsteder.

Tuberkulose er den dag i dag stadig en epidemi flere steder i Nunavut og Nunavik, men inuitlederen Natan Obed har igangsat en kampagne, der har til formål helt at udrydde TB blandt Inuit inden 2030.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt