Inuit-lærere til kamp for sproget

Inuit-lærere fra Canada er for første gang gået sammen om at skrive en fælles erklæring til statsminister Stephen Harper. Lærerne kræver bedre uddannelse og mere i løn. Samtidig vil de have, at der også undervises på inuit-sproget i skolerne.
02. april 2010 16:16

- Den vigtigste udfordring for canadiske inuitter i de kommende år er at forbedre vor uddannelse og at formindske forskellen mellem os og andre canadiere, siger Mary Simon, præsident for inuitorganisationen Inuit Tapiriit Kanatami i en pressemeddelse.

For første gang har inuit-lærere fra hele Canada holdt et møde i Labrador. Det drejer sig om lærere fra børnehaver op til tredje klassetrin.

I denne uge, har de nedskrevet deres betragtninger og ønsker i et brev til statsminister Stephen Harper for at overbevise ham om vigtigheden af god undervisning i disse klasser for de yngste elever.

De vil gerne have, at den canadiske regering investerer flere penge i uddannelse. Især er de lokale lærere ofte alt for dårligt uddannede og betalt.

De vil have, at skolebygningerne bliver stærkt forbedret. Bygningerne skal være varme, komfortable og sikre, så børn kan lege og lære i gode omgivelser.

Desuden beder inuit-lærerne statsministeren om, at inuit-sproget bliver beskyttet og undervist i på skolerne.

Inuit-lærerne er medlemmer af den Nationale Komité for Inuit-uddannelse, som er ledet af Mary Simon.

Deres forslag til statsminsteren er en del af den nationale uddannelsesstrategi, som vil blive offentliggjort af komiteen senere på året.