Inuit i Nordamerika er sluppet forholdsvist let fra coronakrisen

Det går nu undtagen i Alaska, hvor antallet af smittede stiger.
03. august 2020 08:48
Versionist Andreas Wille

Da pandemien startede, blev der meget hurtigt indført meget strenge coronaregler i Nunavut og Nunavik. Det gjorde der også i Inuvialuitområdet i det vestlige Arktis.

Nunavut har slet ikke haft nogen smittetilfælde. I Nunavik var der ialt 14 smittede, som nu alle er erklæret raske igen. I Nunatsiavut er der heller ikke nogen tilfælde.

Der har heller ikke været dødsfald noget sted i inuitområderne. Og myndighederne mener, at situationen nu er under kontrol, selv om der stadigvæk skal passes på.

I Nunavik er rejserestriktioner netop blevet ophævet. Og for at vise glæden over at det nu går fremad, blev der taget forskud på julen i Kuujjuaq sidste uge. En lastbil med julemanden og hans følge kørte rundt i Kuujjuaq hele dagen, mens der blev spillet julesange, fortæller Nunatsiaq News.

Men situationen er noget anderledes i Alaska. I inuitområderne fra North Slope Borough ned til Nome i midten af Alaska har der ialt været 68 tilfælde af smitte. Heller ikke her har der været nogen dødsfald.

Men antallet af smittede stiger hver dag i Alaska, dog mest i de sydlige dele af Alaska og ikke i inuitområderne.
De stærkt stigende smittetal i selve USA har nu ført til meget strenge rejserestriktioner i Alaska.