Inuit Ataqatigiit vil fange landets egne fisk

I koalitionaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Naleraq fremgår det, at al fiskeriet herhjemme på sigt skal fiskes af grønlandske fiskere og virksomheder.

Det kan give udfordringer i forhold til det europæiske marked. Det vurderer Ulrik Pram Gad, der seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

For i dag køber EU sig adgang til fiskeri herhjemme, og fiskere fra blandt andet Tyskland, Frankrig og Irland fisker i grønlandske farvande.

- Man kunne nok godt i løbet af en årrække opbygge den kapacitet, der skal til for at fiske de kvoter selv. Men så ville man risikere at miste den toldfri adgang til EU's markeder, siger Ulrik Pram Gad.

LÆS OGSÅ IA: Vi skal selv fiske Grønlands kvoter

I januar indgik det tidligere Naalakkersuisut og EU-Kommissionen en ny seksårig-aftale om fiskeri.

Den sikrer, at Grønland til og med 2026 kompenseres med knap 100 millioner euro. Som en del af aftalen har Grønland fri toldadgang til EU. Spørgsmålet er, om det vil forsvinde, hvis Grønland sælger færre fiskekvoter til unionen.

Som en anden del af betalingen får Grønland over 200 millioner kroner årligt til uddannelse. Det blev i sin tid vedtaget som en ekstrabetaling. Det har den nye regering været ordknap om.

I 1985 trak Grønland sig formelt ud af EU.

- Siden Grønland meldte sig ud af EU, har det været grundstammen, at Grønland ikke har været klar til at fiske sine egne fisk, og EU har købt kvoter til overpris. Men nu har man besluttet, at de selv vil tjene penge.

- Det er interessant, om EU stadig er interesseret i at betale udviklingsbistand til Grønland, siger Ulrik Pram Gad.