Historiker: Interessen fra udlandet rokker ved tidsånden
Igennem historien opstår begivenheder, som ikke bare sætter sig i nyhederne, men også i en kultur og et folk.
I 1953 blev Grønland et amt i Danmark. I 1979 kom hjemmestyret. I 2009 kom selvstyret.
Siden december 2024 har USA fyldt det meste i nyhederne.
Det kulminerede i sidste uge, hvor Grønlands Erhvervs konference, Future Greenland, åbnede dørene i Katuaq.
Ud over repræsentanter fra EU, Canada, Frankrig og Norden, var Donald Trumps særlige udsending, Jeff Landry, mødt op.
Desuden slog det amerikanske konsulat deres døre op til nye lokaler, hvor ambassadøren bød velkommen.
På Nuutoqaq - Nuuk Lokalmuseum - sidder historiker Ujammiugaq Engell. KNR møder hende til en samtale om, hvad det betyder for vores tid, at Nuuk fyldes med folk fra hele verden.
Det ikke første gang i historien, at kalaallit står over for potentielt store forandringer, når omverdenen kigger mod Arktis.
- Der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at blive påvirket af, at vi har så stor en influks af nye retninger og nye interesser.
Ny tidsalder
Hver tidsperiode gennem de sidste hundrede år har ifølge Ujammiugaq Engell sine egne kendetegn.
Tiden som amt var defineret af, hvordan Grønland kunne blive mere dansk.
Under hjemmestyret forsøgte politikerne at definere, hvordan vi ikke var danske.
- Så for mig symboliserer tiden, hvor man går over til selvstyre, et nyt forsøg på at definere os selv ud fra, hvem vi selv er.
Selvstyret er stadig ungt i et historisk perspektiv.
Selvom politikernes arbejde i Inatsisartut fortsætter, har de sidste to år med presset fra USA fokuseret meget på udenrigspolitik.
Flere lande åbner konsulater i Nuuk, EU fordobler deres økonomiske tilskud, militæret opruster, der er møder i Washington D.C. om landets fremtid, og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender er med til Nato-møder.
- Som historiker kan jeg være bekymret for, hvor hurtigt vi nu skal i gang med en ny udvikling. Hvor hurtigt vi igen skal til at forholde os til andre folk, som er interesseret i os.
- Fagligt set ville jeg gerne have haft, at vi havde mere tid til at udvikle den her selvbevidsthed, inden den skulle testes til verdenseksamen.
Under tiden som koloni og som amt blev der indført en række systemer, som blev opfundet med udgangspunkt i Danmarks historie. Derfor havde systemerne ikke rod i inuits tilgang til verden.
- Historisk er en af de store ulemper fra kolonitiden, at vi fik en alt for hurtig udvikling, hvor vi ikke selv fik tid til at tilpasse os. Vi fik en masse systemer, som vi skulle tilpasset os i stedet for omvendt.
Fokus på egen historie
Ujammiugaq Engell understreger, at de seneste to år har vist, at Grønland har en række professionelle mennesker på de vigtige udenrigspolitiske poster.
Men derfor er det stadig en spændende tid, landet går i møde.
- Jeg ville have ønsket for os, både som historiker og som privatperson, at vi havde haft mere tid til at definere os selv, før hele det her medie- og verdenscirkus blev os påduttet.
- Nu hvor vi igen står i den situation, kan jeg være bekymret for, om vi atter skal til at lynlære, hvordan vi skal spille med ind i det meget store, geografiske og politiske spil, der er.
