Institut: Positive skridt for menneskerettighederne i Grønland
Der er sket forbedringer, når det kommer til spørgsmålet om menneskerettigheder. Det hæfter Institut for Menneskerettigheder sig ved i deres årlige beretning, som de afleverede til Inatsisartut i sidste uge.
Instituttet fungerer som national menneskerettighedsorganisation for Grønland.
I den årlige beretning for 2025 fremhæves det blandt andet, at kvinderne fra spiralskandalen har fået en undskyldning fra den danske statsminister Mette Frederiksen på vegne af Danmark.
I forbindelse med undskyldningen sagde statsministeren, at regeringen ønsker at etablere en forsoningsfond, hvor kvinder fra spiralsagen - og andre grupper af grønlændere, der har været udsat for svigt af den danske stat - kan søge om at få udbetalt en kompensation.
Det er positivt, vurderer Johan Busse, der er national chef for Institut for Menneskerettigheder.
- Det er vigtigt som en understøttelse af den anerkendelse og undskyldning, der er givet til kvinder og piger, der har været udsat for krænkelser i forbindelse med spiralopsætning, at der er en konkret opfølgning på det.
- Når man har været udsat for menneskerettighedskrænkelse, så kan man have krav på en godtgørelse, siger han.
Høje beviskrav
I april måned rettede Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit (IPPS) - Rådet for Menneskerettigheder - kritik af flere dele af det lovforslag, der har skal gøre det muligt for kvinderne fra spiralskandalen at få en erstatning.
Johan Busse forklarer også, at der er plads til forbedringer. Der kan nemlig være tale om traumatiserende begivenheder.
- Derfor har vi anbefalet, at man tydeliggør hvilke bevismæssige krav, der stilles, så der ikke er for høje beviskrav, og man dermed kommer til at udelukke en masse kvinder fra at få erstatning, siger han.
Arbejdet med lovforslaget blev sat på pause under folketingsvalget. I det nye danske regeringsgrundlag står der, at regeringen ’hurtigst muligt’ vil fremsætte lovforslaget.
Der er endnu ikke noget nyt om forsoningsfonden, som den danske regering ønsker at etablere. KNR arbejder på at få et interview med den danske sundheds- og kirkeminister Ida Auken.
Fokus på sagsbehandlingstider
På retsområdet er der også sket forbedringer.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er kriminalforsorgen og justitsområdet blevet styrket med flere tiltag.
Der er blandt andet blevet udvidet med 70 anstaltspladser.
Europarådet Torturkomité kritiserede sidste år, at anstalten i Nuuk er overfyldt.
Den danske regering præsenterede i august sidste år en plan for at styrke justitsområdet i Grønland med godt 850 millioner kroner frem mod 2030.
Dog er der fortsat plads til forbedringer.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Domstolsstyrelsen årligt fører og offentliggøre statistik over sagsbehandlingstider, og at der bliver etableret en fyldestgørende digital domstolsdatabase i Grønland.
- Der mangler imidlertid fortsat adgang til data, der kan give et klart billede af rettighedssituationen i Kalaallit Nunaat/Grønland. Som led i at sikre moderniseringen af it-systemerne ved de grønlandske domstole, bør Domsstolsstyrelsen blandet andet sikre gennemsigtighed i forhold til, om retssager i Kalaallit Nunaat/Grønland afgøres inden for rimelig tid, står der i rapporten.
Grønlandske borgere i Danmark
Også retssikkerheden for borgere med grønlandsk baggrund i Danmark er fremhævet i rapporten.
Her har tvangsfjernelser af grønlandske børn i Danmark fyldt en hel del gennem de senere år.
Instituttet fremhæver, at der er nedsat en særlig enhed under VISO, der skal gennemgå tvangsanbringelsessager.
I det nye regeringsgrundlag har regeringen det som mål, at man skal gennemgå alle anbringelsessager af grønlandske børn. Det er positivt, lyder det fra Johan Busse.
- Vi synes det er den rigtige ting at gøre, når nu man har konstateret at man har brugt den her test som kan give forkerte afgørelser i hvad der selvfølgelig er meget, meget alvorlige sager når vi taler om at forældre får frataget deres børn.
- Der er en risiko for, at der sidder anbragte børn, som lige så godt kunne være hjemme hos deres biologiske forældre. Det er jo helt uholdbart, så det hilser vi velkommen, at man gennemgår alle sagerne, siger den nationale chef.
KNR arbejder også på at få et interview med den danske socialminister, Monika Rubin, om regeringens ambitioner for anbringelsesområdet.
Samtidig fremhæver instituttet, at de har en ny rapport på vej, der belyser grønlandske kvinders møde med det danske sundhedsvæsen før, under og efter en fødsel.
- Årsagen til at vi er gået ind i det her, er, at der er flere grønlændere i Danmark, der oplever udfordringer i mødet med sundhedsmyndigheder, som vi kan have mistanke om, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hensyn til i dag, siger Johan Busse.
Undersøgelsen er derfor lavet for at understøtte de grønlandske kvinders ret til sundhed og de særlige rettigheder, der hører med som et oprindeligt folk.
Rapporten er endnu ikke offentliggjort.
