Medie: Ingen sort boks på flyet fra ulykken på Sermitsiaq
Det var en pilot med dobbelt italiensk-britisk statsborgerskab, der i et nyt fastvingefly af typen Textron Aviation Cessna T182 fløj ind i Sermitsiaq 25. oktober.
Det skriver Statens Havarikommission for Luftfart i en rapport, som de kom ud med tirsdag i sidste uge.
Flyet var lettet fra byen Independence i delstaten Kansas i USA og skulle flyve via Canada og Grønland til Polens hovedstad, Warszawa. Egentlig skulle piloten have landet i Narsarsuaq på sin vej fra Canada, men besluttede at styre mod Nuuk på grund af dårligt vejr i Sydgrønland.
- Forud for ankomsten til Nuuk Lufthavn gik piloten ned i højde og stødte her på dårlige vejrforhold inde i et skylag og i ukontrolleret luftrum, står der i rapporten.
- Mod slutningen af nedstigningen kolliderede flyet i cirka 3.500 fods (omkring 1 kilometers, red.) højde over havet med terrænet på øen Sermitsiaq. Piloten omkom, og flyet blev ødelagt.
Naviair, Arktisk Kommando og Grønlands Politi startede derefter en eftersøgning af det nedstyrtede fly og piloten. Efter tre dage blev flyet fundet, og man konstaterede at piloten ombord var omkommet.
Piloten var i kontakt med Naviair og AFIS
Mediet Sermitsiaq har talt med Henrik Jensen, der er driftschef i Naviairs 'Flight Information Center' (FIC), om dagen for ulykken.
- Der var lave skyer, dårlig sigt og tåge i Narsarsuaq og så var der storm, regn og lave skyer i Nuuk, siger han til mediet.
Han udtaler, at både FIC og flyveinformationstjenesten (AFIS) i Nuuk var i kontakt med piloten på sin vej mod Nuuk.
FIC i Nuuk varetager kommunikationen med fly, der befinder sig i op til 19.500 fods højde, mens 'AFIS' sikrer, at flytrafikken i og omkring på lufthavnene foregår sikkert.
- Vi var i kontakt med flyet fra Goose Bay (by i Canada, red.) med kurs mod Narsarsuaq, da piloten besluttede at flyve mod Nuuk, hvor vejret heller ikke var godt. På vejen mod Nuuk var flyet i radiokontakt med FIC’en, men blev skiftet til Nuuk AFIS, da flyet nærmede sig Nuuk, siger han.
Efter lidt tid kontaktede AFIS dog Flight Information Center og oplyste, at de ikke længere kunne komme i kontakt med flyet, skriver Sermitsiaq.
Herefter blev en SAR-aktion igangsat.
Ingen sort boks ombord
7. november lykkedes det beredskabsmyndighederne og forsvaret at finde den omkomne pilot og bjærge ham. Her sikrede man også materiel fra flyet, som Havarikommissionen kan bruge i efterforskningen af flyulykken.
Sermitsiaq har i den forbindelse også talt med Martin Puggaard, der er chef for Haverikommissionen, om efterforskningsarbejdet.
Han fortæller blandt andet, at der ikke var nogen 'sort boks' ombord på flyet.
- Når et fly vejer under 5.700 kg, er det ikke et krav, forklarer Martin Puggaard til Sermitsiaq.
En sort boks er et redskab, der indeholder optageenheder, som kan gøre det nemmere at opklare, hvad der gik galt forud for en nødlanding eller et styrt med et fly.
Da flyet ligger på en stejl klippevæg, kan der nemt gå et år, før Havarikommissionen kan komme med sin endelige konklusion på, hvad der helt præcist gik galt 25. oktober, skriver Sermitsiaq.
- Nu kigger vi på de ting, vi har fået – og ser selvfølgelig også på, om vi har brug for mere materiale fra flyet. Men da flyet ligger meget utilgængeligt og på grund af vejrforholdene i området, bliver det realistisk set først til foråret, at det bliver muligt at komme derop igen, siger Martin Puggaard.
Arktisk Kommandos video fra bjærgningen 7. november:
