Ingen medalje i atletik

Liza Tuperna Itzchaky blev hentet med en omgang, da kvinderne løb 10.000 meter onsdag aften. Se også resultater i andre sportsgrene.
Skrevet af Noah Mølgaard
30. juni 2011 02:16

Det er nu en kendsgerning at Grønlands medaljehøst ved Island Games bliver mindre i forhold til for to år siden, hvor Grønland vandt otte medaljer. Nu er der foreløbig kun en sikker medalje.

Louise Perrio fra Guernsey genvandt titlen i kvindernes 10.000 meter løb i tiden 37,22 minutter og det var en forbedring af hendes vintertid for to år siden på 37,53 minutter. Grønlands eneste deltager i atletik Liza Tuperna Itzchaky blev hentet med en omgang af fører feltet. Hun prøvede ellers at hænge på i starten, men måtte konstatere at de andre var klart bedre til 10.000 meter løb. Liza Tuperna Itzchaky løb i tiden 40 minutter og sluttede på en 10. plads ud af 10 løbere.

Badmintonspilleren Sara Lindskov Jacobsen skal spille om bronze i singleturneringen. Hun tabte i semifinalen til Anna Showan fra Isle of Wight med 21-10, 21-18. Herrerne spillede double onsdag men kom udenfor medaljerækken. Der bliver spillet mixeddouble torsdag. Men nu ligger det fast, at Grønland vinder færre medaljer i badminton i år, og det var ellers den sportsgren, der var størst forventninger til medaljemæssigt.

Volleyball kommer også udenfor medaljerækken. Damerne tabte til Rhodos med 3-0 og skal nu spille om 9. pladsen. Herrerne tabte til Åland med 3-0 og skal nu spille om 7. og 8. pladsen.

Fodboldpigerne skal spille semifinale her til formiddag mod Åland og kampen bliver transmitteret direkte i KNR radio umiddelbart efter klokken 9 radioavisen.