Inga Dora fik nøglerne til Vestnordisk Råd

Journalist Inga Dora Markussen har netop overtaget posten som generalsekretær for Vestnordisk Råd efter islændingen Þórður Þórarinsson.
20. juni 2014 04:07

Formanden for rådet, den færøske parlamentariker Unnur Brá Konradsdottir, ser frem til samarbejdet med Inga Dora Markussen, der har bred medieerfaring og erfaring med ledelse og strategisk kommunikation.

- Og så taler den nye generalsekretær, der har en islandsk far og en grønlandsk mor, dansk, islandsk, grønlandsk og engelsk og har god indsigt i de vestnordiske samfundsforhold, understreger formanden.

Ny generalsekretær i Vestnordisk Råd

Inga Dora Markussen siger i en kort kommentar, at hun som generalsekretær vil sikre den vestnordiske regions interesser under den voksende internationale bevågenhed, der er omkring Arktis.

- Det er vigtigt, at Vestnordisk Råd står sammen og deltager i de politiske diskussioner. Vi skal varetage de nordatlantiske interesser over for de interntaionale samarbejdsfora som EU, Arktisk Råd og det arktiske parlamentariker-samarbejder, understreger Inga Dora Markussen, der i øvrigt også vil forsøge at skabe bedre muligheder for, at studerende kan tage en del af deres uddannelse i et andre vestnordisk land.

Vestnordisk Råd blev stiftet i 1985 og er det formelle parlamentariske samarbejdsorgan mellem Fæøernes Lagting, Islands Alting og Grønlands Inatsisartut.