Foto: KNR

To indlagt efter voldsom bilulykke

To personer er indlagt til observation efter to personbiler frontalt stødte ind i hinanden på vejen ud mod Qinngorput lige efter Stanislaw plads. Det bekræfter politiet overfor KNR.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at der befandt sig et barn og en voksen i den bil, som blev ramt af den slingrende bil. Dette er ikke korrekt. KNR beklager fejlen.

Den ene bil var begyndt at slingre - muligvis på grund af glat føre - og endte på den forkerte side af vejen, hvor den stødte ind i en modkørende bil.

I den bil, der var begyndt at slingre, befandt der sig en voksen og et barn.

De to er nu blevet indlagt til observation på Dronning Ingrids Hospital, fortæller vagtchef ved politiet Knud Frederiksen.

Flere udrykningskøretøjer blev sendt til ulykkesstedet, da det ifølge politiet var tale om et voldsomt sammenstød.

 - Sammenstødet har været voldsomt, så brandvæsenet har været nødt til at hjælpe til, og byens kranbil har hjulpet til med at fjerne bilerne.

Politiet oplyser desuden, at føreren af den bil der blev ramt af den slingrende bil, ikke er kommet til skade.

Kommentarer





Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt