WHO: Indiens storbyer er de mest forurenede i verden

Her i landet priser vi ofte den friske grønlandske luft. Og med god grund. Helt op til ni ud af ti mennesker i verden indånder nemlig usund luft, viser nye data.
Indiens hovedstad, New Delhi, ligger i dag som nummer seks på WHO's liste over de mest forurenede storbyer. Foto © : Mark Danielson/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
03. maj 2018 10:22

Her i landet priser vi ofte den friske grønlandske luft. Og med god grund. Helt op til ni ud af ti mennesker i verden indånder nemlig usund luft, viser nye data.

De seneste data om den globale luftforandring fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, viser, at Indien forårsager den værste forurening, da landet har hele ti storbyer med på listen over de 20 mest forurenede storbyer på kloden.

Indiens hovedstad, New Delhi, ligger i dag som nummer seks på WHO's liste over de mest forurenede storbyer.

Flere lokale undersøgelser viser, at en tredjedel af børnene i New Delhi har nedsat lungefunktion og åndedrætsproblemer som astma.

- Indiens luftforurening er blevet en national sundhedskrise, udtaler Anumita Chowdhury, som leder en tænketank i New Delhi.

Og problemet er ikke kun i Indien. WHO siger, at helt op til ni ud af ti mennesker i verden indånder usund luft.

Ifølge FN-organisationen forårsager luftforureningen over syv millioner dødsfald årligt verden over.

/ritzau/AP