Inatsisartut førstebehandler finanslovsforslaget for 2018

I dag tirsdag tager Inatsisartut hul på førstebehandlingen af finansloven for næste år.
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
26. september 2017 07:02

Som en del af finansloven for 2018 overvejer Naalakkersuisut, at sænke skatten for både de borgere, der tjener mindst og dem der ligger i midten med et såkaldt beskæftigelsesfradrag, står der i forslaget til det kommende års finanslov.

Desuden er der lagt op til, at der skal afsættes flere midler til bekæmpelsen af indsmugling af hash og flere penge til sundhedssystemet.

LÆS OGSÅ Beskæftigelsesfradrag kan finansieres med topskat

Naalakkersuisut forventer et overskud på 8,6 millioner kr. i 2018 ud af det samlede budget på næste syv milliarder kroner.

Finansloven skal andenbehandles den 23. oktober, og hvis alt går efter planen bliver den vedtaget på den næstsidste mødedag på efterårssamlingen den 15. november.