Ikke realistisk at skrue ned for huslejerne

Udgifterne til varme bliver en af de ting, som en ny arbejdsgruppe nedsat i dag af naalakkersuisoq for boliger, Knud Kristiansen (A) skal se nærmere på. Størrelsen af huslejen bliver straks sværere at rykke ved, tror han.

Konsekvenserne af dårligt vedligeholdte boliger rammer særligt hårdt, når vinterblæsten får varmefyret på overarbejde. Presset vokser derfor fra flere sider mod Knud Kristiansen, for at komme med en løsning til lavtlønnede med stigende udgifter til husleje, varme og el.

 

Støtter politikere i Nord

I dag meddelte Siumut i Sisimiut, at man støtter op om Qaasuitsup Kommunias Jess Svane (S) og Palle Jerimiassens (S) kamp for lavere udgifter. Måske er løsningen, spørger lokalformand, Lars Jørgen Kleist, hvis man ser på boligsikringen. Hvad hjælper en lav husleje, hvis varmeregningen er enorm?

- Det er vigtigt, at man revurderer boligsikringsordningen, således at den tager højde for for eksempel varmeregningens størrelse, siger han til KNR.

 

Varme- og elregning spiller stor rolle

I Sisimiut har Lars Jørgen Kleist bidt mærke i en lejlighed med en husleje på 5.500 kroner. Den pris kan måske være rimelig nok, men så kommer den store varme- og elregning oveni.

Så kommer varmeregningen på måske 2-3.000 kroner og en elregning på måske tusind kroner. Det betyder, at en lejer i en lejlighed på lidt over 60 m2 skal betale op mod 7-8.000 kroner, og det kan være meget svært at betale, specielt når man er lavtlønnet, siger Lars Jørgen Kleist til KNR.

 

Måske er det fordi vinterkulden nu kan ses på varmeregningerne i de små hjem? For KNR har i den seneste tid rapporteret om borgere i Aasiaat og Narsaq, hvis dårligt isolerede boliger og stigende priser hos Nukissiorfiit betyder rudekuverter med ekstra store tal.

Regninger, der kan være svære at betale for lavtlønnede.

 

Naalakkersuisoq nedsætter arbejdsgruppe

Derfor har Knud Kristiansen, naalakkersuisoq for boliger i dag nedsat en arbejdsgruppe i samarbejde med Kommune Kujalleq, der skal finde en løsning på både manglende huslejebetalinger og stigende udgifter. 

Men en lavere husleje kommer der nok ikke lige foreløbig, siger han til KNR.

- Vi skal huske på, hvad netop huslejekronerne går til nemlig vedligeholdelse, løn og drift af boligerne. De betaler det hele.

 

Vil gerne diskutere Nukissiorfiit-udgifter

Naalakkersuisoq Knud Kristiansen er mere åben overfor Lars Jørgen Kleists forslag om at diskutere, hvordan man kan afhjælpe de dyre Nukissiorfiit-regninger ved hjælp af boligsikringsordningen. 

- Jo, det synes jeg er en god idé. Og det er netop et af de emner vi kommer til at tage op på et boligseminar, som vi er i færd med at planlægge, slutter Knud Kristiansen. 

Naalakkersuisoq for bolig lover i øvrigt, at arbejdsgruppen ikke bare bliver en syltekrukke, for embedsmændene skal komme med deres anbefalinger 1. juni.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt