ICC: Vi skal beskytte vores dialekter bedre her i landet

FN har gjort 2022 til 2032 til årtiet for oprindelige folks sprog. Det er der i den grad brug for, siger Tukumminnguaq Nykjær Olsen fra ICC Grønland.
Tukumminnguaq Nykjær Olsen kontor- og projektchef i ICC Grønland. Foto © : Tukumminnguaq Nykjær Olsen
05. maj 2021 12:20

- Det er vigtigt for os, at vores sprog ikke forsvinder. Vi må arbejde for at beholde det og videreføre det til den næste generation.

Det siger Tukumminnguaq Nykjær Olsen til KNR. Hun er kontor- og projektchef i ICC Grønland.

ICC er organisation, som repræsenterer inuit i Grønland og de arktiske områder i Canada, Alaska og Rusland.

FN har gjort 2022 til 2032 til årtiet for oprindelige folks sprog.

Foto © : Tukumminnguaq Nykjær Olsen

Billede: Tukumminnguaq Nykjær Olsen.

For nylig havde FN et møde, hvor Tukumminnguaq Nykjær Olsen deltog. Hun er repræsentant for oprindelige folk fra Arktis i bestyrelsen for FN’s fond for oprindelige folk.

Hun skal blandt andet rådgive FN’s generalsekretær om brugen af fonden.

Fonden skal for eksempel støtte repræsentanter for oprindelige samfund og organisationerne fra hele verden til at deltage i forskellige FN-møder om oprindelige folk.

Østgrønlandsk dialekter skal beskyttes

Det kan være møder om FN’s permanente forum for oprindelige folk. Det er netop på det forum, hvor Tukumminnguaq Nykjær Olsen deltog.

- Oprindelige folks sprog er i kraftig tilbagegang, fordi det ikke bliver brugt. I stedet dominerer det engelske sprog. Der er også sket et tilbagefald i oprindelige folks kultur. Målet er, at både sprog og kultur skal styrkes igen. Det er en del af oprindelige folks rettigheder, siger hun til KNR.

Der er behov for, at beskytte dialekterne bedre her i landet, påpeger hun.

- Vi mener fra ICC, at vi må beskytte dialekterne i landet. For eksempel har vi været i Østgrønland. Der fandt vi ud af, at de ikke engang kan holde gudstjeneste på østgrønlandsk.

 

LÆS OGSÅ Tukumminguaq skal repræsentere Arktis i FN-fond

- I stedet bliver de holdt på rigsgrønlandsk. I forhold til dialekter er det også vigtigt at have fokus på dialekter i Qaanaaq og andre steder på kysten.

Er det ICC's mål at holde gudstjeneste på østgrønlandsk?

- Ja, og også i folkeskolen. De skal have lov til at bruge deres eget sprog i undervisningen. For vi har også fundet ud af, at de er ved at miste flere af deres ord på østgrønlandsk. Den udvikling er vi meget kritiske overfor, siger Tukumminnguaq Nykjær Olsen.