IA ønsker bredt samarbejde i Landstinget

- Der vil også blive forhandlet med Siumut, men det bliver svært at lave en konstellation mellem de to partier, mener IA's leder Kuupik Kleist.
27. maj 2009 05:40

Selv om IAs leder, Kuupik Kleist, på forhånd har lagt afstand til et muligt samarbejde med Siumut efter valget, så vil der blive forhandlet mellem de to partier - også hvis vælgerne peger på IA som valgets sejrherre.

- Vi skal søge at samle Landstinget så bredt sóm muligt. Så derfor vil der blive samtaler mellem de to partier, og de skal være seriøse, siger Kuupik Kleist.

Han mener dog fortsat, at det vil blive enormt svært at lave en konstellation mellem IA og Siumut.

- Men heldigvis er det vælgerne, der taler først og afgør, hvem der skal føre forhandlingerne, siger Kuupik Kleist.