Den danske sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ankommer tirsdag til Grønland for at drøfte sagen om spiralkampagnen.

I dag: Heunicke ankommer til Grønland for at tale om spiralkampagnen

Den danske sundhedsminister Magnus Heunicke kommer til Grønland i dag for at drøfte spiralsagen med naalakkersuisoq Mimi Karlsen og nogle af de kvinder, sagen handler om.

Den danske sundhedsminister Magnus Heunicke (S) rejser i dag til Grønland for at drøfte den såkaldte spiralsag med naalakkersuisoq for børn, unge, familier og sundhed, Mimi Karlsen (IA).

Det oplyser Sundhedsministeriet.

Magnus Heunicke og Mimi Karlsen skal blive enige om "det videre forløb for afdækningen af spiralsagen".

- Jeg ser med stor alvor på spiralsagen, som er et ulykkeligt kapitel i vores fælles historie, siger Magnus Heunicke.

LÆS OGSÅ Grønland og Danmark er enige: Der bliver en udredning af spiralskandalen - men det bliver svært

I juni blev det annonceret, at en uvildig udredning af sagen blev iværksat.

Kommissoriet skal være færdig til oktober. Politikere og embedsmænd skal indtil da diskutere, hvad der skal undersøges, da det endnu er uklart.

Spiralkampagnen

 

I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

Sagen handler om en spiralkampagne i Grønland fra 1966 og mange år frem. Her blev opsat spiraler på omkring 4500 grønlandske kvinder og piger helt ned til 13 år - mange uden samtykke.

Ud over mødet med Mimi Karlsen skal Magnus Heunicke mødes med kvinder, der er personligt berørt af sagen samt besøge en række sundhedsinstitutioner, herunder Dronning Ingrids Hospital.

Udredning om forholdet til Danmark

Men det er ikke kun spiralsagen, der står til at blive undersøgt i det historiske forhold mellem Danmark og Grønland.

9. juni offentliggjorde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er enighed om en udredning, som skal dække perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Fokus skal være på de væsentlige politiske beslutninger og begivenheder, der har præget udviklingen af Grønland og befolkningen og forholdet mellem selvstyret og Danmark.

Besøg slutter på lørdag

På sit besøg skal Magnus Heuicke og Mimi Karlsen også tale om andre udfordringer i sundhedsvæsnet, ligesom Heunicke også skal ud til en række bygdesamfund, oplyser Sundhedsministeriet i Danmark.

Besøget varer frem til på lørdag 13. august.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl