Hvor er valgplakaterne? Folketingsvalg fylder mindre i Grønland

Valgplakater på ethvert gadehjørne er et af de mest klassiske kendetegn ved danske valgkampe.

Især ved folketingsvalg, hvor meget handler om at indhøste personlige stemmer.

Jo flere gange vælgerne møder et navn og et ansigt, jo større er chancen for en stemme i stemmeboksen.

Det fortæller Kasper M. Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, som forsker i valg og adfærdskampagner.

- De hænger der hver morgen. Man kan ikke undgå dem. Man genkender et navn og husker det, når man står ved stemmeboksen, siger valgforskeren.

Desuden når politikerne også ud til sofavælgere, når valget og valgmulighederne bliver serveret for dem hver morgen på vej på arbejde, fortæller han.

- De husker, at der er valg, og de husker de navne, de bliver udsat for igen og igen.

I Grønland står det dog noget anderledes til – i hvert fald ved folketingsvalg, selv om reglerne er de samme.

Det har KNR talt med Kasper M. Hansen og en Grønlandskender om.

Betyder mindre end i Danmark

Nukissiorfiit ejer lygtepælene og elmasterne i Kommuneqarfik Sermersooq og fastsætter retningslinjerne for ophængning af valgmateriale, der ikke hænger på private bygninger.

De fortæller, at de har rakt ud til alle partierne og delt retningslinjerne på deres hjemmeside.

Men de har endnu ikke modtaget nogen henvendelser om valgplakater i år.

Sidste år kunne de til gengæld mærke mere aktivitet under valget, oplyser de – noget, der også kunne ses i bybilledet i hovedstaden.

Bevæger man sig rundt i Nuuk i dag, er det imidlertid svært at få øje på en eneste plakat.

Indtil videre i hvert fald.

Ulrik Pram Gad, seniorforsker i arktisk politik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), fortæller, at folketingsvalg ikke betyder lige så meget i Grønland, som valg til Inatsisartut gør.

Hverken for partierne, politikerne eller vælgerne.

Samme pointe fremhæver valgforskeren Kasper M. Hansen.

Valgdeltagelsen i Grønland ved folketingsvalg er betydeligt lavere end i Danmark.

Den ligger som regel omkring 47 procent, mens den i Danmark ligger på over 80 procent.

- Det har nok noget at gøre med opmærksomheden og interessen for det, der nogle gange bliver betragtet som et danskervalg, siger Kasper M. Hansen.

Starter senere

At interessen er lavere, forsinker også selve kampagnearbejdet, siger Ulrik Pram Gad.

- Det har ikke været top of mind at få de her folketingskandidatlister på plads. Og når man så har en kandidat, skal man tage et billede, designet en plakat, få den printet, fløjet til Nuuk og sendt videre ud til kysterne, siger seniorforskeren fra DIIS.

 Ifølge forskeren virker det ikke rigtigt som om man har gearet op til det her folketingsvalg, som man gjorde til Inatsisartutvalget, siger han og tilføjer:

- Det er det vigtige valg.

 - Man er bare ikke kommet så langt med det, fordi man ikke var klar med kandidaterne, da valget blev udskrevet, siger han.

I Danmark har partierne kandidatlister klar, inden valget udskrives. 

I Grønland vælger man derimod ofte først kandidaterne i ugerne efter, at valget er sat i gang.

- Det er åbenbart ikke vigtigt for de grønlandske partier på samme måde, siger Ulrik Pram Gad.

Anderledes landskab

En anden årsag til, at der endnu ikke hænger mange valgplakater, er de store geografiske afstande, mener Kasper M. Hansen.

Det er svært logistisk at forestille sig, at man skal sætte valgplakater op i Grønland på fjorten dage. Afstandene gør det svært, siger han.

Han peger også på, at partiorganiseringen og græsrodsarbejdet er anderledes i Danmark – både organisatorisk og kulturelt.

Her gør man en stor indsats for hurtigt at få plakater op og sikre sig de bedste pladser.

I Grønland kan afstanden mellem byer og bygder gøre det sværere at have den slags partiengagement.

Kampen om de personlige stemmer

I Grønland er der to mandater, der skal vælges, og i år er begge i spil.

Hvem der ender med at få dem, afgøres i sidste ende af de personlige stemmer, siger Kasper M. Hansen.

Derfor mener han, at grønlandske politikere kunne skille sig mere ud ved netop at hænge valgplakater op.

- Hvis der er en kandidat, der er dygtig og får sat mange plakater op, er aktiv på sociale medier og kommer i de brede medier, så er det jo en rigtig god mulighed, siger valgforskeren.

- Kampagnen flytter rigtig meget inden for kandidatlisterne, men faktisk mindre mellem partierne.

Ifølge ham er der derfor tale om en hård kamp om, hvem der får de to pladser.

- Det er dér, valgplakaten kan være rigtig vigtig.

Højt spil i år

At begge mandater er i spil betyder ikke kun, at mange stemmer pludselig er åbne.

Det understreger også, hvor afgørende og spændende et valg det kan blive for Grønland.

Der er nemlig meget mere på spil ved dette folketingsvalg, siger han.

- Netop i den her situation, hvor hele selvstændighedsdiskussionen har fået et nøk og mere opmærksomhed – og hvor forholdet til USA fylder – er der virkelig mange bolde i luften. Så burde det forhåbentlig få grønlændere til at gå hen og sætte deres kryds, så de får de rigtige til at sidde i Folketinget, siger Kasper M. Hansen.

At sidde i Folketinget er en vigtig rolle, siger han og peger på, at 'de to, der har siddet der indtil nu, har i hvert fald skabt stor opmærksomhed i de danske medier.'

- Vi har ofte hørt om dem, og de har gjort et stort arbejde for at få Grønland på dagsordenen.

- Selv om det i gåseøjne kun er to, spiller de en langt større rolle end deres antal, siger han.

- Det er jo dem, man går til for at høre: Hvor står Grønland i de her spørgsmål? Derfor er det meget vigtigt, at Grønland får dem, vælgerne gerne vil have.