Hurtigt smeltende gletsjere giver Grønland vokseværk

Fjeldene gror, og vandstanden falder i takt med, at Grønlands gletsjere skrumper med for foruroligende fart.
- En gletsjer har sin egen vægt, og når den ligger på jordens overflade, presser den grundfjeldet ned. Når så gletsjeren smelter, er det her tryk fra gletsjeren der ikke mere, og så løfter grundfjeldet sig langsomt. Foto © : DTU Space
23. november 2020 05:46

Det er her, det smelter, men ikke her, det flyder over.

Ny forskning peger på, at Grønlands gletsjere smelter markant hurtigere end frygtet. Faktisk sker det med en fart, der overstiger FN’s klimapanels værst tænkelige scenarie.

Hvis de nye tal holder stik, byder fremtiden på globale havstigninger, der er tre til fire gange højere end det, der fremgår af klimapanelets beregninger. Men underligt nok skal vi ikke frygte for havstigninger i Grønland. For her får de smeltende gletsjere vandstanden til at falde, og fjeldene til at vokse.

LÆS OGSÅ Kim Kielsen om USA-valg: Klima og sikkerhed vægter højt hos os

- En gletsjer har sin egen vægt, og når den ligger på jordens overflade, presser den grundfjeldet ned. Når så gletsjeren smelter, er det her tryk fra gletsjeren der ikke mere, og så løfter grundfjeldet sig langsomt.

Fakta

 

  • Ifølge det nye forskningsprojekt har de tre gletsjere Ilulissat, Helheim og Kangerlussuaq i perioden fra 1880 til 2012 mistet is svarende til en havstigning på 8,1 millimeter.

 

  • I samme periode er den globale gennemsnitstemperatur steget med 1,1 grader Celsius.

 

  • I Grønland er der dog i perioden sket en temperaturstigning på godt og vel 1,5 grader, og forskerne vurderer, at det tal vi stige til 8,3 grader i løbet af de næste hundrede år.
     
  • I FN’s Klimapanels worst case scenario for, hvordan klimaforandringerne ser ud om hundrede år, antages det, at de tre grønlandske gletsjere fra nu af og til år 2100 vil bidrage med mellem 9,1 og 14,9 millimeter til de globale havstigninger.

 

  • Den beregning tager udgangspunkt i en estimeret global temperaturstigning på 3,7 grader.

Det forklarer professor Abbas Kahn fra DTU Space, der er Danmarks Tekniske Universitets institut for rumforskning.

Han er leder af et stort internationalt forskningsprojekt, der har nærstuderet tre af Grønlands gletsjere, nærmere bestemt Ilulissat på Vestkysten samt Helheim og Kangerlussuaq i øst. 

Fire meter højere fjelde

Ved hjælp af satellitdata, gamle fotos fra fly og historiske billeder og optegnelser fra ekspeditioner har forskerne kortlagt gletsjernes liv 130 år tilbage i tiden.

Deres resultater tyder på, at gletsjerne svinder ind langt hurtigere end hidtil antaget. Og hvis de holder tempoet, byder fremtiden på globale havstigninger, der er tre til fire gange højere end det, der fremgår af FN’s klimapanels beregninger.

Men i modsætning til andre dele af kloden, er Grønland ikke i fare for synke. For forskerne kan se, at landet ved kysten har hævet sig mere end to meter siden 1880. Og fjeldene ved gletsjeren Kangerlussuaq er blevet lige godt fire meter højere.

- Det betyder faktisk, ironisk nok, at Grønland ikke vil opleve nogen som helst form for vandstandsstigning. Tværtimod. Vandstanden den vil sænke sig omkring hele Grønland, siger Abbas Kahn og fortsætter:

- Man kan jo se det positive i det, at man nok ikke skal være bange for oversvømmelser.

Katastrofe for kloden

Til gengæld kommer resten af verden i problemer.

- De her resultater indikerer en vandstandsstigning på op imod en meter eller formentlig mere, og der er nogle lande, som ikke kan klare selv en halv meter. Det vil være en katastrofe, hvor folk bliver nødt til at finde et andet sted at bo, lyder det fra Abbas Kahn.

LÆS OGSÅ Dyster klimaudvikling i Arktis

Han håber, at den nye viden om Grønlands gletsjere på sigt vil give anledning til at justere FN's klimapanels modeller, så de giver et mere retvisende billede af fremtidens havstigninger.

Forskningsprojektet er blevet til i et samarbejde mellem 15 universiteter verden over, og resultaterne er netop blevet udgivet i det internationale videnskabelige tidsskrift Nature Communications.