Foto: KNR

Hjemløs overlever 17 dages indespærring i Nuuk

En hjemløs mand har siddet indespærret i krudtlageret i Nuuk i 17 dage. Han er medtaget, men er i live, oplyser Kommuneqarfik Sermersooq.

Det er den samme mand som tidligere også sad fanget derinde, og som blev fundet af personale fra Sømandshjemmet i slutningen af januar. 

Kommuneqarfik Sermersooq fik sig noget af en overraskelse, da de igen fandt en hjemløs mand i en af kommunens lagerbygninger i Nuuk, tirsdag d. 21 februar.

Men det var ikke en hvilken som helst hjemløs. Det viste sig nemlig, at det er den samme hjemløse mand, som var blevet spærret inde i samme lager tidligere på året.

Første gang det skete var i slutningen af januar, hvor personale fra Sømandshjemmet fandt ham.

Og i den forbindelse valgte Kommuneqarfik Sermersooq at afspærre vejen ind i bygningen for at undgå, at samme situation skulle opstå igen. 

Skete igen

Men på trods af afspærringen, blev manden låst inde igen.

Uvidende om, at manden var gået ind igen, låste kommunen døren og kørte væk.

To uger senere, var der ikke spor af den hjemløse mand på de steder, hvor han normalt færdes. Og siden han heller ikke dukkede op til de aftalte møder med kommunen, vakte det mistanke om, at noget var galt.

Tirsdag morgen kørte kommunen tilbage til krudtlageret ved Nuukullak og opdagede, at den hjemløse mand har befundet sig i lageret i mere end to uger. Den hjemløse mand har levet af vand og medbragt mad, han er medtaget, men er i live, oplyser kommunen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt