Arkivfoto

Rapport: Hjælp til grønlændere med handicap er ikke god nok

Mennesker med handicap flytter fra Grønland til Danmark, fordi den hjælp og støtte, de modtager i Grønland, er utilstrækkelig. 

Det skriver det danske Institut for Menneskerettigheder i en ny rapport til FN’s Handicapkomité.

- En del mennesker med handicap har valgt at flytte fra Grønland til blandt andet Danmark. Den hjælp og støtte, de kan få i deres hjemland, er utilstrækkelig, og det får dem til at søge væk, siger Mette Gaardsted Frandsen, fuldmægtig ved Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge FN’s Handicapkonvention, som Danmark har underskrevet, har staten ansvar for at give den nødvendige støtte, så personer med handicap kan tage del i samfundet som resten af borgerne. 

Dette gælder også i Grønland, men desværre møder personer med handicap mange udfordringer.

Mette Gaardsted Frandsen peger på, at der er meget lidt samarbejde på tværs af sektorer og ikke meget fokus på handicap i hverken politikker, i praksis eller i lovgivningen.

Emnerne i rapporten er udvalgt i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder, den grønlandske handicaptalsmandsinstitution, Tilioq, og grønlandske handicaporganisationer.

KNR har forsøgt at få en kommentar til kritikken fra Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet Martha Abelsen (Siumut), men det har ikke været muligt. 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt