Hiv-smitte tager til i det østlige Europa

Hurtig sporing af virusset, som forårsager aids, har stor betydning for at få stoppet udbredelsen af smitten.
- Til trods for covid-19-pandemien må vi ikke miste følingen med andre livstruende sygdomme som hiv, siger Andrea Ammon, som leder det europæiske center for sygdomsforebyggelse. Foto © : European Centre for Disease Prevention and Control/flickr
Skrevet af Ritzau
27. november 2020 08:01

EU's agentur for sygdomskontrol og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, opfordrer til flere hiv-test for hurtigere at få kortlagt et stigende antal smittetilfælde i navnlig Østeuropa, Rusland og Centralasien.

Hurtig sporing af virusset, som forårsager aids, har stor betydning for at få stoppet udbredelsen af smitten.

En rapport fra blandt andet WHO viser, at der i 2019 blev diagnosticeret over 136.000 hiv-tilfælde i WHO’s europæiske region. Omkring 80 procent af tilfældene var i det østlige Europa.

LÆS OGSÅ Rusland ramt af hiv-epidemi

Omkring halvdelen af hiv-tilfældene i Europa er blevet diagnosticeret på et ret sent stadie, hvor immunsystemet allerede er svækket, oplyser WHO.

- Til trods for covid-19-pandemien må vi ikke miste følingen med andre livstruende sygdomme som hiv, siger Andrea Ammon, som leder det europæiske center for sygdomsforebyggelse.

Den mest almindelige overførsel af smitten er seksuel overførsel mellem mænd, mens heteroseksuel smitte og smitte ved narkotikamisbrug med kanyler er de hyppigste smittemåder i WHO’s østlige region.