Historiker: Uansvarligt ikke at markere 300-året for koloniseringen

Hverken Naalakkersuisut eller Kommuneqarfik Sermersooq gør noget nummer ud af, at det lørdag er lige præcis 300 år siden, missionæren Hans Egede kastede anker ved Grønlands kyst og dermed satte gang i koloniseringen.

Det ærgrer Dan Ullerup.

Han er historiker og museumsleder ved Qaqortoq Museum, som lørdag åbner en ny kunstudstilling om emnet.

- Det her handler ikke om, at han skal fejres. Det handler om, at han skal markeres. Man er ikke sit ansvar voksen som politiker, hvis man ikke markerer den vigtigste begivenhed i Grønlands nyere historie, siger han til KNR. 

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq: Umuligt at markere 300-året for koloniseringen

Tidligere i år meldte Kommuneqarfik Sermersooq ud, at kommunen droppede al markering af 300-året her i 2021.

Der havde ellers før været afsat 2,7 millioner kroner til det på det kommunale budget. 

- Vi vil hellere bruge pengene på at hylde vores kultur. Så pengene bruges i stedet på byudsmykning, og så vil vi gerne markere Nuuks grundlæggelse i 2028, lød det dengang fra borgmester Charlotte Ludvigsen (IA). 

LÆS OGSÅ Nuuk dropper al markering af 300-året for Hans Egedes ankomst

Heller ikke Naalakkersuisut har skrevet 300-årsdagen med stort i kalenderen: 

-  Vi er lige startet i Inatsisartut, og det tidligere Naalakkersuisut har desværre ikke afsat midler til at markere eller fejre 300-års jubilæet. Så derfor har vi ikke nogen midler til at markere eller fejre det, sagde Peter Olsen (IA), naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, i denne uge til KNR. 

Det danske blik

Som historiker forstår Dan Ullerup ikke, at 300-året for den danske kolonisering af Grønland ikke markeres fra politisk side.  

- Man kan ikke med den ene hånd sige: Vi gemmer Egede væk, vi glemmer ham, men samtidig konfrontere Danmark med kolonitiden. Danmark har jo et ansvar over for Grønland og har haft et ansvar over for Grønland. Både kulturelt, politisk og økonomisk, og det har været på både godt og ondt. Og al dét har sit startpunkt i 1721 med Hans Egede.  

LÆS OGSÅ Politiet er ét vidne fra at afslutte efterforskning af statue-hærværk

Men er det ikke bare fra et dansk synspunkt, at Hans Egede er vigtig? 

- Det er ikke kun det danske blik. Jeg kigger ikke på det som dansker, omend jeg er dansker. Jeg kigger på det som historiker. Og i år er det 300-året. Hvis ikke vi skulle markere det, når vi har de her store "jubilæer", hvornår skulle vi så markere det? spørger Dan Ullerup og fortsætter: 

- Det kan sammenlignes lidt med, at der også er foregået andre ting i historien, som bestemt ikke har været gode. For eksempel Anden Verdenskrig. Det markerer vi altså stadigvæk i stor stil i dag. Netop fordi det har afgørende historisk betydning.

Ingen fest for Hans

Dan Ullerup ser kunstudstillingen på Qaqortoq Museum som et afsæt til en debat om kolonitiden. 

En debat, han havde håbet på, ville fylde mere her i forbindelse med 300-året: 

- Vi har lige haft en nationaldag med rigtig mange aktiviteter. Jeg tror også, man kunne finde på en masse i forbindelse med Egede. Det betyder ikke, det skal være en festdag som nationaldagen. Men når man kigger på Tyskland og rundt i Europa på, hvordan man markerer Anden Verdenskrig, så kan man sagtens gøre det samme med Egede – uden at man fejrer det, men man markerer det.

Udstillingen på Qaqortoq Museum åbner lørdag, den 3. juli, og kan opleves her frem til den 15. august.

Herefter rykker den videre til andre af landets lokale museer.