Arkvifoto fra Det Kongelige Bibliotek. Mændene på billedet kan muligvis være en del af besætningen på skibet Grønland i forbindelse med ekspeditionen til Østgrønland i 1924. Fotograf: Peter Elfelt (1866-1931), udateret. Det Kongelige Bibliotek, Danmark. Billedsamlingen, Den Topografiske Samling, Grønland. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Historiker: Grønlands Landsråd var imod ligestilling for juridisk faderløse

Flere juridisk faderløse i Grønland ønsker undskyldning og kompensation fra den danske stat. Men Grønlands Landsråd var også skyld i, at juridisk faderløse i mange år ikke kunne arve fra deres fædre, siger historiker.

Grønland var også ansvarlig for, at børn født uden for ægteskab i mange år ikke havde ret til arv eller navn efter deres fædre.

Det vurderer historiker og ph.d. Sniff Andersen Nexø, der er medforfatter til den historiske udredning om juridisk faderløse fra 2011.

Sagen om juridisk faderløse i Grønland er igen aktuel efter at det tidligere på måneden kom frem, at flere juridisk faderløse ønsker en undskyldning og erstatning fra den danske stat.

<em>Sniff Andersen Nexø er medforfatter til udredningen om juridisk faderløse, der udkom i 2011.</em> Sniff Andersen Nexø er medforfatter til udredningen om juridisk faderløse, der udkom i 2011.

I en lignende sag om de såkaldte eksperimentbørn, som fik en undskyldning og erstatning fra den danske stat tidligere på året, blev det diskuteret, hvilken rolle Grønland spillede i historien, efter at flere af berørte også ønskede en undskyldning fra Grønland. Tidligere på måneden sagde Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen til KNR, at det ville klæde den grønlandske regering også at give en undskyldning til juridisk faderløse, selvom ansvaret først og fremmest ligger hos den daværende danske regering.

- Det er værd at bemærke, at forslaget om at lave en lovgivning ligesom den danske, som gav børn født uden for ægteskab navn og arveret efter deres far, kom fra Danmark, men blev blankt afvist af Grønlands Landsråd, siger historiker Sniff Andersen Nexø.

LÆS OGSÅ Aaja Chemnitz Larsen: Juridisk faderløse fortjener en undskyldning

Hun tilføjer, at Grønlands Landsråd ikke havde beslutningsret, og dermed kunne den danske regering godt indføre lovgivning uden om Landsrådet. Derfor er det også den danske stat, der i sidste instans var ansvarlig for den manglende ligestilling for juridisk faderløse.

Sagen om juridisk faderløse

- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.

- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.

- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.

- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.

- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.

- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.

- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.

- Tidligere på måneden kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.

Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl 

Indtil 1963 i Vestgrønland havde børn født uden for ægteskab ikke ret til at tage efternavn eller arv efter faderen. Det samme gjaldt i Nord- og Østgrønland indtil 1974, hvor der blev indført faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab i hele landet. Grønland var dengang et dansk amt. Derfor var den danske stat ansvarlig for lovgivningen. I Danmark har der været ligestilling mellem børn født uden for ægteskab og i ægteskab siden 1937.

Grønlands nye elite

Når lovforslaget blev afvist af Grønlands Landsråd, skyldtes det ifølge Sniff Andersen Nexø et kultursammenstød mellem dansk lovgivning og grønlandske traditioner, hvor det traditionelt set ikke har været så væsentligt, hvorvidt børn var født i ægteskaber. Derimod har det ikke været almindeligt at tale om arv, da værdigenstande tilhørte hjemmene og de mennesker, der bidrog til hjemmet.

Samtidig påpeger Sniff Andersen Nexø, at modstanden mod at indføre rettigheder for børn født uden for ægteskab også havde at gøre med en kultur i forandring.

- Der var en stærk modstand i Landsrådet, der byggede på en voksende grønlandsk mandlig elite blandt politikerne, som så kraftigt ned på de kvinder, der fik børn uden for ægteskabet. Ifølge dem levede kvinderne ikke som dannede og civiliserede mennesker, sådan som den nye elite gerne ville have, at grønlænderne skulle tage sig ud. Dermed kom man også til at se kraftigt ned på deres børn, der var resultatet af den adfærd, man ikke brød sig om, siger hun.

LÆS OGSÅ Opvokset som juridisk faderløs: - Min far blev ved at benægte, at jeg var hans søn

Ifølge historikeren har der gennem tiden været flere juridisk faderløse med grønlandske fædre end med danske og andre udelandske fædre.

Særligt juridisk faderløse med danske fædre har fortalt om, at de gennem opvæksten er blevet udskældt og ekskluderet af både børn og voksne i lokalsamfundene. Det kan skyldes, at de har været den gruppe, der har været mest udskældt, mener historikeren:

- De har nok på en eller anden måde været billede på danske indflydelse og på den danske forestilling om at være overlegen. De har repræsenteret noget, det omkringliggende samfund ikke har brudt sig om, siger Sniff Andersen Nexø.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl