Hevet i nakkehåret af sin skolelærer

Karl Davidsen er i dag 39 år - han arbejder på lokalradioen i Maniitsoq og er desuden kommunalpolitiker for partiet Atassut. Han er vokset op hos sin mor og mormor uden at kende sin danske far.

Som faderløs barn blev han ikke blot mobbet, han oplevede også at blive fysisk mishandlet af nogle af lærerne i folkeskolen i 1970'erne. Hans nærmeste familie kender i dag Karl Davidsens barske historie, men ellers er det første gang, at han står offentligt frem.

- En ting var at blive drillet af ens skolekammerater, men det var straks værre, når lærerne også var med til det. Nogle af lærerne så ned på os faderløse og sagde, at vi var mindre værd og mindre begavede, fortæller Karl Davidsen.

Noget af det værste var, når en af lærerne hev ham op til tavlen.

- Læreren hev mig så hårdt i nakkehåret, at jeg begyndte at græde. Læreren tvang mig til at stå med ansigtet ud mod mine klassekammerater, så de kunne se mig græde. Der kunne gå en hel time på den måde... Det var mishandling, siger Karl Davidsen.

Han oplevede også at blive slået med pegepinden, også selvom han slet ikke var involveret i ballde, så gik det alligevel ud over ham.

- Det var nemt for læreren at lade det gå ud over en faderløs, for der var jo ingen far, som kunne tage til genmæle over for lærerne, sådan som de andre elever havde, husker Karl Davidsen, som har tænkt meget over, hvorfor nogle enkelte lærere behandlede ham grimt.

- Og jeg tror, siger Karl Davidsen, at det hænger sammen med den vrede, som uægte børn skabte i generationen før mig. Vreden er gået videre.

Karl Davidsen voksede op i et kærligt hjem, og han tror, at der er årsagen til, at han er kommet videre i sit liv.

- Jeg følte mig mindre værd, men det gav mig også en styrke. Og den styrke fik jeg fra familien, som hjalp mig igennem barndommen, blandt andet blev mine 10 år ældre fætre en slags faderfigurer for mig. Men jeg havde også perioder, hvor jeg var meget stille, det husker jeg tydeligt. Nogen gange popper der en vrede op i mig, men jeg prøver at tilgive og se fremad i stedet for at se bagud, siger Karl Davidsen.

I dag møder han ofte sine gamle lærere på gaden.

- Og jeg hilser på dem, smiler til dem og taler helt almindeligt med dem. Jeg har tilgivet dem. Jeg tror tilgivelsen stammer fra min mormor, som opdrog mig til at tilgive og respektere andre mennesker. I dag kigger jeg helst ikke bagud, men koncentrerer mig om at give mine tre sønner en god fremtid uden at skulle igennem de samme ting som mig selv. Det er det vigtigste, understreger Karl Davidsen.

Det lykkedes Karl Davidsen at få kontakt til sin danske far for otte år siden, og han har også besøgt ham i Danmark. Faderens kone er på Facebook, og i dag kommunikerer han meget med familien på den måde. Vi fortsætter serien "Hvem er min far?" i morgen fredag med at sætte fokus på retten til at kende sin far.