Heksehyl i soveværelset: - Pas på åbne vinduer

Nuka Larsen fra Nuuk har fået kastet fyrværkeri gennem vinduet. Det kunne være gået helt galt, siger hun.
31. december 2019 14:00

Nuka Larsen fra Nuuk kom hjem til store sorte streger på gulvet i hendes bloklejlighed på Radiofjeldet.

De sorte streger var fra heksehyl. Hun og hendes familie var gået fra lejligheden og havde ladet vinduet stå åbent i soveværelset. 

- Det var måske tæt på at antænde vores seng. Det havde næsten ramt den, siger Nuka Larsen.

Hun bor på anden sal i blok 12 på Radiofjeldet sammen med mand og børn, og der er godt 10 meter ned til gaden.

28. december var hun og familien taget ud til kaffemik hos bekendte om eftermiddagen. Vinduet lod de stå åbent, og da kom hjem om aftenen, lagde de ikke mærke til de sorte streger på gulvet og gik i seng.

Det var først dagen efter, da de stod op, at de så stregerne heksehylet på gulvet. 

Foto © : KNR / Malik Brøns

 

- Da jeg stod op og skulle tage strømper på, kunne jeg mærke noget tykt på gulvet. Det var først senere, da jeg var på arbejde, at min mand fortalte mig, hvad det var, siger Nuka Larsen og fortsætter:

- Vi havde slet ikke regnet med, at sådan noget ville ske.

Nuka Larsen og hendes mands soveværelse ligger tæt ved en legeplads. Og det er herfra, hun tror, at nogen har kastet heksehyl gennem vinduet.

- Nu har vi bestemt os for, at vi aldrig skal lade vinduerne stå åbne, når vi ikke er hjemme.

- Det var først senere, vi begyndte at tænke på, hvad der kunne havde været sket, der kørte mange tanker gennem hovedet, siger Nuka Larsen. 

Forfærdelige konsekvenser hvis det var gået galt

Hun har ikke meldt hændelsen til politiet, da hun ikke ved, hvem der kan have kastet heksehylet. Hun er også i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet kan anmelde sagen til politiet. 

Politiet har heller ikke fået nogen anmeldelser om episoder med heksehyl på Radiofjeldet. Vagtchefen ønsker ikke at udtale sig om, hvor farligt det at smide heksehyl ind i lejligheder og henviser til brandstationen i stedet.

Brandchef i Nuuk Brandvæsen Knud Petersen vurderer, at hvis der havde ligget noget brandbart i nærheden af heksehylet, kunne fyrværkeriet have antændt det. 

Foto © : KNR / Malik Brøns

 

- Det kan være meget farligt. Det kunne have fået forfærdelige konsekvenser. Jeg vil meget gerne give de personer, der gjorde det, en kæmpe advarsel for hvad de har gjort, siger brandchefen.