Havbiologer advarer: Uønskede kæmpekrabber kan invadere havet

En ny rapport viser, at der er risiko for, at en række invasive arter - som for eksempel kongekrabben - spredes i grønlandske farvande.
I takt med, at vandet bliver varmere, og isen svinder ind, har kongekrabben - eller kamchatka krabben, som den også hedder - nemlig gode muligheder for at slå sig ned her i landet. Foto © : Flickr / Creative Commons - Robert Nunnally
08. november 2020 13:05

De har lange edderkoppelignende ben, som de bruger, når de trawler havbunden for at finde noget at spise. 

De bevæger sig ofte mange samlet, og nu er der risiko for, at de har udset sig grønlandske farvande som deres næste middagsbuffet.

Kongekrabber, hedder de. 

I takt med, at vandet bliver varmere, og isen svinder ind, har kongekrabben - eller kamchatka krabben, som den også hedder - nemlig gode muligheder for at slå sig ned her i landet. 

Hvad er en invasiv art?

En dyreart, der finder vej til et område, hvor den ellers ikke hører til. Her formår den at sprede sig så aggresivt og effektivt, at den kan udgøre en trussel for de oprindelige dyr og planter i området.
 

Men det vil være problematisk, vurderer Kim Gustavsen, der er havbiolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ Hver fjerde på krabbefabrikker har øget risiko for allergi

Sammen med Grønlands Naturinstitut har han set nærmere på, hvilke invasive arter der potentielt kan gøre indtog i havet omkring Grønland.

Kongekrabben er en højrisiko, lyder ekspertvurderingen. 

- Det er nogle meget, meget store krabber. De går på havbunden, og de rydder stort set alt, hvad der er.

- Det vil sige det fødegrundlag, der vil være for nogle fisk, kan blive reduceret markant. De laver virkelig om på, hvad det er for nogle bunddyr, der er på havbunden, siger han. 

Det er også derfor, at kongekrabber er betegnet som en invasiv art her i landet. 

Fra Rusland, til Norge, til Grønland

Foto © : Kim Gustavsen

Kongekrabben kommer oprindeligt fra det nordøstlige Rusland, hvor den naturligt lever ved halvøen Kamchatka.

Så har fiskere og biologer på et tidspunkt spredt krabberne til Nordvestrusland.

- Sidenhen har krabberne både vandret og er drevet videre med strømmen mod syd, hvor man nu kan finde den langs den norske vestkyst. Her laver den ravage i økosystemerne, og det har betydning for fiskeriet, siger Kim Gustavsen.

Og lige nu står sol og vind altså lige i forhold til, at krabben kan finde vej til Grønland. 

- Klimamodellerne foreskriver faktisk, at den vil kunne sprede sig med større succes i takt med, at vandet bliver mere varmt og isfrit omkring Grønland, siger Kim Gustavsen.

LÆS OGSÅ Naturinstituttet anbefaler samme krabbekvote og ekstra sæson

Udover selv at kunne gå eller drive med strømmen, kan krabberne også blive transporteret over store geografiske afstande med skibe. 

Hvad er ballastvand?

Mange fragtskibe bruger ballastvand for at sikre stabilitet, når de sejler. Vandet kommer fra havet og kan indeholde blinde passagerer i form af invasive arter, der lever der, hvor vandet bliver taget ombord. 

Det er ikke fordi, at lasten er fuld af fuldvoksne kæmpekrabber, men som helt små larver kan de for eksempel gemme sig i skibenes ballastvand.

På den måde kan de få et helt nyt hjem, når vandet bliver ledt ud i havet. Kongekrabben er dog ikke den eneste ubudne gæst, der risikerer at banke på døren til Grønland. 

I rapporten udpeger forskerne en række arter, som ifølge dem kan blive nye invasive arter, der kan skabe ubalance i de arktiske økosystemer.

Ballastvand på samlingen

I Grønland er der allerede lovgivning, der skal forhindre, at invasive arter kommer ind med ballastvand. De blev vedtaget i 2017. 

Men for at sikre, at erhvervet kunne følge med, blev der indført en overgangsordning. Derfor er reglerne først netop trådt i kraft tilbage i august. 

Lige nu er ballastvand aktuelt på efterårssamlingen i Inatsisartut, hvor landets politikere er blevet enige om, at Grønland skal tilslutte sig Ballastvandskonventionen under FN's søfartsorganisation, IMO.

Danmark er allerede medlem af konventionen, men med et territorialt forbehold for Grønland. 

Det er - ifølge Kim Gustavsen - godt, hvis Grønland tilslutter sig konventionen. Men det kræver også, at man kontrollerer de skibe, der ankommer til grønlandske farvande for at sikre, at de overholder reglerne.

Derudover bør man overvåge invasive arter mere generelt, vurderer seniorforskeren. Det kan eksempelvis ske ved, at fangere og fiskere kontakter myndighederne, hvis de får fingre i nye arter.

De to tiltag vil betyde, at Grønland måske kan holde de langbenede kæmpe trawler-krabber på afstand lidt endnu.