852 mennesker mistede livet, da passagerfærgen sank. Langt de fleste af ofrene for forliset var svenske statsborgere.Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Havarikommission vil undersøge stort hul i Estonias skrog

Tv-hold har fundet et hul i skroget af "Estonia", der sank i 1994. Kommission vil nu undersøge hullet.

Et nyopdaget hul i skroget på passagerfærgen Estonia, der sank i 1994, får nu den svenske havarikommission til at sætte en ny undersøgelse i gang.

Det var i forbindelse med en dokumentar om forliset, at et tv-hold med hjælp fra en dykkerrobot fandt hullet på "Estonias" skrog.

Hullet måler fire meter i højden og 1,2 meter i bredden.

Den svenske havarikommission slog efter forliset i 1994 fast, at det var en afrevet bovport, der var årsag til tragedien.

Det har dog længe været et mysterium, hvordan passagerfærgen kunne synke på under en time.

Fælles efterforskning skal muligvis iværksættes

852 mennesker mistede livet, da passagerfærgen sank. Langt de fleste af ofrene for forliset var svenske statsborgere.

Tidligere på ugen har både statsminister Stefan Löfven og indenrigsminister Mikael Damberg henvist til, at det er den svenske havarikommission, der skal tage stilling til de nye oplysninger.

Fungerende generalsekretær i havarikommissionen, Jonas Bäckstrand siger ifølge den svenske avis Aftonbladet, at kommissionen nu overvejer hvilke konsekvenser de nye oplysninger kan have.

Udenrigsministrene i både Finland, Estland og Sverige har udtalt, at der muligvis vil blive iværksat en fælles efterforskning.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt