Foto: Grønlands Biathlonforbund

Hård sidste dag ved EM for Slettemark

Vanskelige forhold under skydningen ødelagde forhåbningerne om, at Ukaleq Slettemark kunne afslutte europamesterskaberne med en top ti placering.

Ungdomsverdensmesteren i skiskydning Ukaleq Slettemark deltog søndag i det sidste løb ved de åbne europamesterskaber i skiskydning for juniorer i Norge.

Det blev til en placering som nummer 19 ved søndagens 10 km jagtstart efter to 12. pladser i de foregående løb.

LÆS OGSÅ Slettemark placerer sig flot ved EM

Far og medhjælper for Ukaleq ved mesterskaberne, Øystein Slettemark, fortalte lørdag til KNR, at han vurderede, at den unge skiskytte havde mulighed for en top ti placering, hvis hun kunne få skydningen til at fungere.

Men sådan gik det desværre ikke:

- Det var meget svære forhold på skydningen i dag. Der var en stærk vind, så på den første skydning ramte hun tre forbi, fortæller Øystein Slettemark.

Arbjede sig op i feltet

Og derfor faldt Ukaleq Slettemark fra en 12. plads tilbage som cirka nummer 35.

Derfra gik det dog kun fremad.

- Så fik hun én forbier på hver af de næste skydninger. Så hun arbejdede sig lige så stille op igen til at ende på en 19 plads til sidst.

Overordnet er Øystein Slettemark rigtig godt tilfreds med resultaterne under mesterskabet:

- Det er stadigvæk et meget flot resultat, vi har set. Hun er 17 år, og hun løber mod de, som er op til 22 år, siger Øystein Slettemark.

Næste opgave for Ukaleq Sletttemark bliver de norske mesterskaber, der løbes i den kommende uge.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt