Gymnasiet gør op med danske normer

Flere og flere unge begynder på en gymnasial uddannelse, men flere af dem skal ende med studenterhuen på - klar til at fortsætte på en videregående uddannelse herhjemme, i Danmark eller et helt tredje land - og inden da skal de have fået langt mere ud af undervisningen.

Ambitionerne for den kommende gymnasiereform er store, og selv om mange tiltag ventes at blive i skuffen længere endnu, kan næste generation af studenter forvente at opleve forandringer fra næste sommer.

- Det, jeg håber på, de lægger mærke til, er nogle nye fag på skemaet. Samtidig vil vi højne kvaliteten af undervisningen, så den får en større studieforberedende effekt end i dag, siger naalakkersuisoq for uddannelse, Palle Christiansen.

Et samlet Inatsisartut stiller sig umiddelbart klar som velvillige fødselshjælpere til den kommende reform, og hos IA har man svært ved at få armene ned.

- Nu har vi hjemtaget det her område, og for første gang gør vi gymnasiet til vores eget. Indtil videre har vi taget udgangspunkt i danske værdier og danske uddannelsesnormer, og derfor er det historisk, at vi nu kan tage det skridt, siger Juliane Henningsen, der ligeledes fremhæver de nye fag, som gymnasieeleverne kan se frem til.

- Der kommer blandt andet et kulturfag, som tager udgangspunkt i vores kultur og historie. Det er nyskabende og på den måde også anerkendende over for det grønlandske folk, at vi nu reformerer gymnasiet, siger hun.

En anden forandring skal på samme måde gøre gymnasiet mere grønlandsk, så at sige.

- Vi er altså nogen, der er vokset op med det grønlandske sprog som modersmål, og når vi er blevet undervist i dansk, er det ikke tænkt ind i undervisningen, at det er et fremmedsprog. Så det er også et stort skridt at tage, at man anerkender, at grønlandske elever er grønlændere og derfor skal undervises i dansk som et fremmedsprog, siger Juliane Henningsen (IA)

Men det er ikke kun i sprogfag, at underviserne i højere grad skal tage hensyn og være mere bevidste om sproget, når der vel og mærke bliver talt dansk bag katederet.

- Hvis vi får en biologilærer op fra Danmark, kan vi jo ikke sige til vedkommende, at du først må undervise, når du kan tale flydende grønlandsk. Det er klart, at den lærer er ansat og kommer til at undervise på dansk; sådan er det. Det, den lærer så skal lære og huske, er, at der skal undervises efter det, man kalder andetsprogs-pædagogik. Sådan at vedkommende har forstået, at de elever, der nu bliver undervist på dansk, altså har det som fremmedsprog, siger Palle Christiansen (D).

Samtlige partier stod i går på talerstolen i Inatsisartut, og her fik naalakkersuisoq for uddannelse udover bred opbakning masser af spørgsmål og ønsker. Fra flere sider lød samstemmende, at det skal gøre mere klart, hvordan man får bragt frafaldet ned.

- Vi savner lidt, at man mere konkret ser på, hvordan man kan fastholde de studerende igennem initiativer, der ligger uden for skolen, blandt andet i forhold til kollegierne. Det ser lidt uklart ud, hvad Naalakkersuisut her agter at gøre, siger Atassuts Knud Kristiansen.

Reformen er næste gang på dagsordenen i Inatsisartut den 13. oktober.