Foto: KNR

Løkke: Grundloven kan ikke gradbøjes

Grundloven ændrer sig ikke, fordi der kommer en ny regering i Danmark, påpeger statsministeren. Han afviser, at Grønland kan få egen udenrigspolitik med Mette Frederiksen som statsminister.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser, at skiftende danske regeringer har forstået grundloven forskelligt, når det kommer til Grønlands og Færøernes kompetencer, herunder udenrigspolitikken.

Det siger han i et interview til KNR, som er lavet i februar i år.

- Jeg køber ikke det der synspunkt med, at vi bare sidder og vifter med grundloven efter forgodtbefindende, siger Lars Løkke Rasmussen.

KNR fortalte onsdag, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, mener, at tiden er løbet fra, at Grønland og Færøernes udenrigspolitik formelt skal føres fra København.

Det gør hun klart i et interview til KNR tre uger efter KNR's interview med statsministeren.

Her forholder Mette Frederiksen sig til blandt andet til Lars Løkke Rasmussens syn på grundlovens regler i forhold til Grønlands kompetencer, herunder muligheden for at føre selvstændig udenrigspolitik.

LÆS OGSÅ Forfatningsudkast til et selvstændigt Grønland

Hun henviser til, at forholdet mellem Grønland og Danmark har rykket sig markant de seneste 40 år. Og ting, som statens jurister tidligere mente var i strid med grundloven, er senere blevet til virkelighed inden for rigsfællesskabet, påpeger hun.

Men statsministeren gjorde det klart i intervieweti februar, at forståelsen af den danske grundlov afhænger ikke af, hvem der er ved magten i Danmark.

- Man er nødt til respektere, at grundloven har patina. Grundloven kan ikke undergives så dynamisk en fortolkning som alt muligt andet. Man kan opbygge grundlovssædvaner over tid, eller man kan lave grundloven om. Men jeg nægter simpelthen at anerkende, at vi skal gøre en politisk diskussion til en juridisk diskussion.

Regering undersøger udenrigspolitiske muligheder

Dog kan der være mulighed for fortolkning af grundlovens regler om udenrigspolitisk magt.

Det gjorde Lars Løkke Rasmussen selv klart i 2017, hvor han aftalte med formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, og Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, at sætte embedsmænd til at undersøge, om man kan udvide grænserne på udenrigsområdet mellem Grønland, Færøerne og Danmark.

LÆS OGSÅ Løkke tager æren for uro om nordatlantiske stemmer

Det skete, efter landene har forskellige holdninger til en række ting, for eksempel handel med Rusland, selv om Kongeriget Danmark taler med én stemme over for andre nationer.

Undersøgelsen er ikke færdig endnu. Men det er ikke det samme, som at grundloven bliver brudt, mener Løkke.

Til gengæld har Grønland og Færøerne muligheden for at overtage udenrigsområdet helt - hvis landene bliver selvstændige.

- Så sætter juraen jo ikke grænser, for så kan man jo melde sig ud af rigsfællesskabet, understreger Lars Løkke Rasmussen.

Løkke: Selv brændt mig på grundloven

Lars Løkke Rasmussen giver som eksempel, at han i starten af 2000-erne ønskede om at ændre valgloven, så danske statsborgere, der er i udlandet i en kortere årrække, kunne stemme til folketingsvalg i Danmark.

Men det afslog Justitsministeriets jurister. Forslaget var i strid med grundlovens paragraf 29 om valg til Folketinget, lød vurderingen.

LÆS OGSÅ S-formand ser 'fejltagelser' i grønlandsk-dansk historie

I stedet endte det med, at et uvildigt udvalg af valgretseksperter godkendte, at der kunne gives ét års ekstra stemmeret fra udlandet.

- Det er bare for at give et eksempel på noget, hvor jeg havde en stærk, politisk ambition; noget, jeg gerne ville, som ikke kunne lade sig gøre, siger Lars Løkke Rasmussen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt