Grundlov står og falder med befolkningen
Det er nu fuldstændig altafgørende, at debatten flytter sig ud til befolkningen, som den fremtidige forfatning skal forankres i, vurderer historiker Axel Jeremiassen.
- Debatten bliver domineret af toppolitikere, men det her skal ikke kun diskuteres på det plan. Befolkningen bliver nødt til at blive inddraget, i stedet for at debatten udelukkende bliver ført fra talerstolen i Inatsisartut og i medierne, siger historikeren, der er ph.d.-studerende i netop opinion, folkelig debat og dens indflydelse i grønlandsk historie.
Det er forsøgt før, men denne gang er det landets to store partier, der nærmest samstemmende har taget initiativ til at indlede arbejdet med en grønlandsk grundlov.
Både IA og Siumut understreger, at processen vil strække sig over adskillige år, og begge partier lægger vægt på, at befolkningen netop bliver inddraget undervejs. Men den folkelige forankring må og skal sikres allerede fra begyndelsen, opfordrer historiker Axel Jeremiassen.
Han vurderer dog, at interessen for at tage del i udformningen af den kommende grundlov godt kan tænkes at være begrænset. Men ansvaret for, at det måske ikke synes så vigtigt for en stor del af befolkningen, falder igen tilbage på politikerne, lyder det.
- Det er kun de større byer, der bliver hørt og udviklet, mens resten af landet ligesom bliver ladt i stikken og kan sejle i deres egen sø. Man koncentrerer sig for meget om de større byer, mens resten af samme grund forbliver passive, siger Axel Jeremiassen.
Landets to store partier har indtil videre talt om grundloven som folkets fælles spejl, et symbol på en samlet grønlandsk befolknings sindelag og et nyt nationalt fællesskab, bygget op omkring fastslåede værdier og rettigheder.
Men alle de storladne ord og ambitioner er intet som helst værd, hvis ikke det er befolkningens stemme selv, der formulerer disse værdier og tager stilling til disse rettigheder, mener altså historiker Axel Jeremiassen.
- Alle bør være med til at forme og diskutere, hvis det skal blive til noget. Det er et af de afgørende punkter i hele processen. Hvis vi vender blikket mod andre civilisationer, er det så godt som aldrig kun politikerne, som har skabt grundlove, men derimod menige folk, der har været med ved at give udtryk for deres daglige vilkår og tanker. Det bør vi lære af her i Grønland, siger han.
Kun Demokraterne mener i øvrigt, at det er alt for tidligt at indlede grundlovsarbejdet. Inden udgangen af næste år vil Naalakkersuisut derfor fremlægge en forberedende redegørelse og på forårssamlingen, der derefter følger, ventes et klart flertal at sætte gang i grundlovsprocessen ved at vedtage en kommission.
