Podcast: Grønlandsk genvariant kan bane vej for ny medicin mod diabetes og overvægt
På Steno Diabetes Center Grønland i Nuuk har forskere i flere år undersøgt en særlig genvariant, der forårsager den arvelige sygdom sukkerintolerance.
Mennesker med sygdommen mangler et enzym, som normalt nedbryder almindeligt sukker og kulhydrater. Derfor oplever de ofte oppustethed, diarré og mavesmerter, når de spiser sukker, brød, pasta eller andre kulhydratrige fødevarer.
Men forskningen peger samtidig på, at sygdommen også kan have en uventet sundhedsmæssig fordel.
- Det, vi ser, er, at personer med den her arvelige tilstand på mange måder er sundere. De har lavere vægt og sundere kolesterolniveauer, siger Marit Eika Jørgensen, lægefaglig centerchef ved Steno Diabetes Center Grønland og professor ved Ilisimatusarfik og Syddansk Universitet.
Tarmbakterier gør arbejdet
Hos de fleste mennesker bliver sukker og kulhydrater nedbrudt og optaget i tyndtarmen. For mennesker med sukkerintolerance er situationen en anden. Fordi de mangler det nødvendige enzym, passerer sukkeret og kulhydraterne videre ned i tarmen, hvor de fermenteres af tarmbakterierne. Det fører ofte til mavegener, men under processen dannes der også de såkaldte frie fedtsyrer, som ifølge forskerne har en gavnlig effekt på kroppen.
Og måske processen ligefrem kan udnyttes i udviklingen af ny medicin.
- Det har potentiale til, at man måske kan udvikle et lægemiddel, der virker på samme måde. Det kunne bruges som kolesterolsænkende behandling, vægttabsmedicin og måske også som diabetesmedicin, siger Marit Eika Jørgensen.
Hun understreger dog, at en eventuel medicin også kan give de samme bivirkninger som sygdommen selv, blandt andet diarré og maveproblemer. Samtidig kræver en videre udvikling både mere forskning og en grundig etisk dialog med den grønlandske befolkning om anvendelsen af genetisk materiale.
Unik for inuit
Genvarianten findes udelukkende blandt inuit. Omkring tre procent af den grønlandske befolkning har arvet genet fra begge forældre og udvikler sygdommen, mens knap 20 procent er bærere af én kopi.
Ifølge Marit Eika Jørgensen skyldes udbredelsen, at inuit gennem tusindvis af år har levet relativt genetisk isoleret og traditionelt har haft en kost med meget lidt sukker og stivelse.
- Man har sandsynligvis ikke mærket noget til sygdommen, før europæerne kom med alle kulhydraterne, siger hun.
Nitta: Nu ved jeg, hvorfor jeg blev syg
For Nitta Lyberth Mørch fra Nuuk har forskningen først og fremmest givet en forklaring på et helt liv med maveproblemer.
Som barn undrede hun sig over, hvorfor hun altid fik ondt i maven efter sodavand, slik og kage, mens hendes venner kunne spise det uden problemer. Først som voksen fik hun diagnosen.
- Det var virkelig en lettelse at få at vide, at det ikke var farligt, og at forskningen viste, at vi sagtens kan leve uden sukker, brød og rugbrød, siger hun.
Hun har desuden deltaget i et forskningsprojekt, hvor hun skiftevis levede af en proteinrig kost og en kulhydratrig kost. Forskellen var markant.
- Da jeg spiste fisk og kød uden brød og hvede, følte jeg, at min krop var helt frisk. Da jeg bagefter skulle spise pasta, ris og kartofler, var jeg træt hele tiden og fik det virkelig dårligt, fortæller hun.
Nitta Lyberth Mørch håber, at forskningen kan komme hele den grønlandske befolkning til gavn.
- Folk skal have den viden. Når vi ser på folkesygdomme som diabetes, overvægt og hjerte-kar-sygdomme, er det vigtigt, at vi ved, hvad der er bedst for vores kroppe, siger hun.
Afsnittet kan høres gratis på KNR.gl og i din foretrukne podcastapp.
Podcastserien er støttet af Carlsbergfondet og produceres på både grønlandsk og dansk.
