- Der er stadig mangler på grønlandske udtryk indenfor visse fagområder. Eksempelvis fagudtryk indenfor administration, økonomiske fagudtryk og andre og til dels juridiske fagudtryk, siger Carl Christian Olsen.

Grønlandske sprogeksperter savner nye ord: Vi mangler fagudtryk der passer til i dag

I Selvstyreloven står der, at det grønlandske sprog er det officielle sprog. Men sproget mangler nye ord og udtryk i bestemte professionelle fag.

Det grønlandske sprog skal have forrang i Grønlands Selvstyre, lyder en af ambitionerne, som er udtrykt i koalitionsaftalen mellem IA og Siumut. Og det vækker glæde hos en magister i det grønlandske sprog, Carl Christian Olsen.

- Endelig! Siger Carl Christian Olsen.

Der er dog en del forhold, der skal være på plads, før ambitionen kan blive til virkelighed. Der skal nemlig arbejde med manglende grønlandske fagudtryk. For eksempler indenfor administration, økonomiske fagudtryk og juridisk fagudtryk, siger magisteren.

- Man må have en klar plan, når man har målsætninger af den slags.

Økonomiske fagudtryk på grønlandsk

Grønlands Selvstyret har mange funktioner som myndighed og som administration. Her sidder embedsfolk med en masse tekster på grønlandsk og dansk.  

Men det danske sprog har udviklet sig noget mere end det grønlandske sprog. Derfor er det svært for det grønlandske sprog at følge med, når en dansk tekst skal udtrykkes på samme måde på grønlandsk.

Carl Christian Olsen påpeger især, at der er stor mangel på grønlandske fagudtryk indenfor økonomi.

- Der er stadig mangler på grønlandske udtryk indenfor visse fagområder. Eksempelvis fagudtryk indenfor administration, økonomiske fagudtryk og andre og til dels juridiske fagudtryk.

- Der er endnu ikke lavet grønlandske udtryk indenfor disse fag. Det er vigtigt, at man udarbejder og godkender disse, siger Carl Christian Olsen.

Sundhedsvæsenet mangler også nye grønlandske ord

Blandt andet på grund af, at undervisningen foregår på dansk på uddannelsesinstitutionerne, mangler man også utallige grønlandske fagudtryk, siger Carl Christian Olsen.

- Der er også udfordringer i uddannelsessektoren. Eksempelvis foregår undervisningen på kontoruddannelsen udelukkende på dansk. Hvis det grønlandske sprog skal kunne benyttes fuldt ud i den branche, må man udfylde manglerne i fagudtrykkene.

Han bliver bakket op af lektor og ph.d. Arnaq Grove. Hun er lærer på tolke- og oversætteruddannelsen på Ilisimatusarfik. Eksempelvis er store mangler på grønlandske fagudtryk indenfor sundhedssektoren.

- Vi mangler fagudtryk som passer til i dag, siger hun.

- Hvis man skal være tolk eller oversætter på sygehuset, mangler man mange grønlandske fagudtryk. Patienternes sygdomme, kroppens fysiologi, navne på menneskets indvolde. Der er også store mangler på fagudtryk, hvis arbejdssproget blandt højtstående embedsfolk i Selsvtyret skal blive grønlandsk, siger hun.

Sprogudvikling bør diskuteres på det kommende sprogseminar

Naalakkersuisut planlægger en konference om sprog, som skal foregår i år. Det bekræfter Departement for Uddannelse, som dog endnu ikke har sat dato på konferencen. Carl Christian Olsen håber, at en diskussion af udvikling af faglige udtryk indgår som et del af konferencen.

- Vi må benytte lejligheden til at afdække mangler, når det handler om fagudtryk, siger Carl Christian Olsen.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl