Grønt lys til hundeslæder

Fiskere i Ilulissat må gerne transportere deres hellefisk med hundeslæde. Det fastslår naalakkersuisoq for natur og miljø, Anthon Frederiksen. Men han indskærper samtidig, at det er forbudt at køre med snescootere på det fredede område, hvor fiskerne for tiden er nødsaget til at gå i land med deres fangst.
Skrevet af Oline I. Olsen
11. april 2012 06:53

Fiskere i Ilulissat har fået grønt lys til at transportere deres fangst fra Sermermiut til byen med hundeslæder. Naalakkersuisut har givet grønt lys for dispensation til at fiskerne kan transportere deres fangst gennem det fredede område, der ligger på Unesco's verdensarvsliste.

-  Der kan gives tilladelse til transport ved brug af hundeslæder indenfor området. Men der skal tages politisk beslutning til ansøgningen om at bruge snescootere. Den beslutning bliver truffet senere, siger Naalakkersuisut medlem for Natur og miljø Anthon Frederiksen.

Og dermed kan fiskere i Ilulissat altså frit bruge deres hundeslæder, når de hver især skal transportere fangster på op til 1.500 kilo hellefisk fra Sermermiut til byens indhandlingssteder.

Havne området i Ilulissat er for tiden pakket med is og er ufremkommelig, mens havet foran Sermermiut, der er fredet, er isfrit.

- Lige nu bruger fiskerne mange kræfter og timer på, at transportere deres fangst i små kasser per gang, siger formanden for fisker og fangerforeningen i Ilulissat Anthon Lindenhann.

Foreningen har ansøgt Naalakkersuisut om dispensation til at bruge snescootere. Men indtil den er behandlet færdige er der altså intet i vejen for, at fiskerne fragter deres fangst med hundeslæder fra den fredede tidligere boplads, lyder det nu.

- Så længe der er is ud for byen og at man ikke kan sejle ind til byen, så kan fiskerne transportere fisk fra Sermermiut ind til byen med hundeslæde, siger Naalakkersuisoq for natur og miljø, Anthon Frederiksen