Bog Grønlandske stemmer fortæller om kolonitiden

For første gang har historikere og antropologer samlet alle tilgængelige kilder fra Grønland, der beskriver tiden som koloni.

Det sker i bogen “Grønland”, som er én ud af fem bøger i værket “Danmark og kolonierne ” fra Gads Forlag, der udkommer 31. marts på 100 års-dagen for Danmarks salg af De Vestindiske Øer.

Og bogen beskriver Grønlands tid som dansk koloni fra både grønlandske og danske kilder.

- At lade den lokale befolkning, som det jo hedder i datidens sprog, komme til orde i kilder, i billeder, i fortællinger, i breve og så videre helt op til vor egen tid. Det er - set sådan i historieforskningens perspektiv - aldrig sket før, fortæller antropolog og redaktør på bogen om Grønland, Hans Chr. Gulløv, til KNR.

Pôq og Qiperoq fortæller om Grønland

De første sparsomme kilder i bogen er fra 1600-tallet, før missionær Hans Egede grundlagde en koloni i Nuuk. 

Blandt de første inddirekte grønlandske kilder er en beskrivelse om Grønland fra de to første grønlændere, der kom til Danmark i 1728, Pôq og Qiperoq.

- Disse grønlændere mødes blandt andet med den store danske komedieforfatter og historieprofessor Ludvig Holberg, som interviewer dem og bliver dybt betaget af dem - og meget forbavset over den visdom og klogskab, som de lægger for dagen, siger Hans Chr. Gulløv.

Senere indgår noter, breve, malerier mm. fra grønlandske kateketer, lærere og kunstnere m.fl., der beskriver den danske kolonimagt og livet under den.

Niviaq Korneliussen og Forfatningskommission

Bogen er skrevet i et sprog, så elever fra folkeskolens ældre klassetrin og op til universitetsniveau kan bruge bogen i undervisning, foruden være forståelig for den almindelige læser.

Grønland er, som den eneste af Danmarks tidligere kolonier, stadig knyttet til Danmark. Derfor rækker bogen også helt frem til udviklingen i dag og rummer bl.a. uddrag fra Niviaq Kornelissens bog “Homo Sapienne” og senest grundlaget for Forfatningskommissionen.

-  Det er vigtigt at kunne vurdere hele den koloniale historie ind til 1953, set i perspektiv ved at tage nutidens briller på. Derfor har vi ført historien op fra 1600-tallet og lige op til dags dato ved årsskiftet 2016-2017, fortæller Hans Chr. Gulløv.